Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 11. marts 2019
Miljø- og Fødevareministerens berigtigelse af besvarelsen af spørgsmål nr. 267 MOF alm. del stillet
den 3. december 2018 efter ønske af Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 267
”Vil
ministeren redegøre for, hvor stor drivhusgasudledningen er pr. kilo fra henholdsvis en økologisk
slagtekylling og en konventionel slagtekylling? Ministeren bedes også sætte mængderne af
drivhusgasudledning i forhold til hinanden.”
Svar
Efter besvarelsen af 20. december 2018 er jeg blevet opmærksom på, at svaret ikke var fyldestgørende.
Dette skal jeg beklage.
Jeg har bedt Landbrugsstyrelsen om en berigtigelse af svaret af 20. december. Landbrugsstyrelsen
berigtiger besvarelsen som følger:
”I
svaret af 20. december har Landbrugsstyrelsen oplyst, at man ikke har haft kendskab til
livscyklusanalyser, som sammenligner udledninger af konventionel og økologisk produktion af
kyllingekød. Der er imidlertid et internationalt metastudie, som er relevant for besvarelsen om
drivhusgasudledningerne for kyllingekød, og derfor burde være inkluderet i besvarelsen.
Landbrugsstyrelsen har derfor bedt Aarhus Universitet om at udarbejde et notat, hvor der er samlet en
oversigt med dette studie. Dette notat er vedhæftet dette svar.
Jf. notatet fra Aarhus Universitet er det ikke på det foreliggende grundlag muligt at sammenligne
dansk konventionel - og økologisk slagtekyllingeproduktion. Udenlandske studier viser dog, at der ikke
kan konkluderes at være forskel i drivhusgasudledningen fra produktionen af henholdsvis 1 kg
økologisk og 1 kg konventionelt kyllingekød.”
Jakob Ellemann-Jensen
/
Jacob Nielsen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk