Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. december 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 249 (MOF alm. del) stillet 28. november
2018 efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 249
”Vil
ministeren oplyse, i hvilket omfang kommunerne har fulgt vandrådenes anbefalinger, herunder
hvor mange kilometer vandløb vandrådene har anbefalet henholdsvis udtaget eller inddraget i
vandplanerne?”
Svar
Vandrådene har været rådgivende for kommunerne, som i henhold til bekendtgørelse nr. 217 af 2.
marts 2017 om vandråd mv. har haft den formelle opgave med at vurdere det opdaterede grundlag for
afgrænsningen af vandløb med et opland mindre end 10 km
2
, som Miljø- og Fødevareministeriet
udarbejdede forud for arbejdet i vandrådene.
Hertil har der været mulighed for at indsende supplerende oplysninger eller udtalelser fra større eller
mindre dele af vandrådet. Det har enten kunnet ske som bilag til kommunens indberetning eller ved
mails mv. direkte til Miljøstyrelsen.
Hovedparten af indberetningerne er modtaget fra kommunerne, som i henhold til bekendtgørelse om
vandråd mv. har inddraget vandrådene i arbejdet. Da det er kommunal opgave at forestå
indberetningen, fremgår det ikke generelt om kommunen har fulgt anbefalinger fra vandrådet. Det
gælder ligeledes de udtalelser, som er modtaget fra et eller flere medlemmer af vandrådet.
Miljø- og Fødevareministeriet har opfordret til, at man lokalt finder enighed om det, der indberettes.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Peter Østergård Have
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk