Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 247 (MOF alm. del) stillet den 28. november
efter ønske fra Øjvind Vilsholm (EL).
Spørgsmål 247
Vil ministeren oplyse, hvor meget urenset spildevand, der må udledes fra spildevandsanlæg til vandløb
og søer ved overløb? Vil ministeren desuden oplyse, hvilke krav der er til kommunerne i forhold til at
redegøre for omfanget af overløb til Miljøstyrelsen?
Svar
Der må som udgangspunkt ikke udledes urenset spildevand fra spildevandsanlæg. Der er ikke nogen
samlet national grænse for, hvor meget fortyndet, urenset spildevand, der må udledes i forbindelse
med overløb som følge af kraftig regn.
Det er kommunerne, der meddeler tilladelse til de enkelte overløb fra fælleskloak (de såkaldte
overløbsbygværker). Kommunerne skal ved meddelelse af tilladelserne sikre, at der ikke sker en
påvirkning af vandkvaliteten i vandløb og søer, så målene i vandområdeplanerne ikke kan opfyldes. I
vandområdeplanerne er der indsatser de steder, hvor spildevandsoverløb vurderes at hindre
målopfyldelsen i de målsatte vandløb.
Kommunerne skal - jf. dataaftalen mellem staten og KL - indberette stamoplysninger om de enkelte
overløbsbygværker til miljødatabasen PULS. På baggrund af de indberettede data beregner
Miljøstyrelsen overløbsmængde mv. fra de enkelte overløbsbygværker. Kommunerne kan også vælge
at foretage deres egne modelberegninger og målinger af overløbene og indberette dem til PULS.
Miljøstyrelsen trækker oplysninger om omfanget af overløbene fra PULS.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk