Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2818-16-160-00423
Ref.
Den 18. december 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 246 (MOF alm. del) stillet den 28.
november 2018 efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 246
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan man kan styrke kontrollen med privatpersoners ulovligt
importerede kød i lufthavne og ved grænseovergange, set i lyset af, at afrikansk svinepest flere steder
har spredt sig via privat indførsel af animalske fødevarer fra andre lande?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser:
”Det er korrekt, at afrikansk svinepest (ASF) i visse tilfælde er blevet spredt ved ulovlig privat indførsel
af animalske fødevarer, og Fødevarestyrelsen er derfor meget opmærksom på, hvorledes man bedst
muligt kan sikre mod dette.
Fødevarestyrelsen kan ikke selv foretage kontrol af private personers bagage i forbindelse med indrejse
i Danmark. Den praktiske del af denne opgave varetages af Toldstyrelsen på baggrund af et samarbejde
med Fødevarestyrelsen, som bidrager med oplysning om reglerne og risikovurdering med hensyn til
relevante produkter og tredjelande.
Fødevarestyrelsen vil fremover have øget fokus på al ulovlig indførsel og sanktioneringen heraf, hvilket
forventes at have en afskrækkende effekt. Med de lovændringer, der blev vedtaget pr. 1. juli 2018, er
der mulighed for at give bøder på op til 15.000 kr. til private personer, hvis den ulovlige indførsel
konkret indebærer en smitterisiko.
Toldstyrelsens kontrol foretages stikprøvevis. Der kan aldrig blive tale om en kontrol af alle rejsende,
så derfor er oplysning og information en væsentlig faktor i arbejdet med at nedbringe risikoen for, at
der foregår ulovlig indførsel af animalske fødevarer.
Fødevarestyrelsen har derfor fremstillet en lille illustrativ film om privat indførsel, og der er indgået en
aftale med lufthavnen i Kastrup om, at den vises i december måned i såvel afgangs- som ankomsthal.
Rejsende advares således inden rejsen mod at købe produkter, som er ulovlige at indføre i EU, og ved
ankomst mindes rejsende om, at de skal aflevere sådanne produkter til destruktion, hvis de har
medbragt noget.
Fødevarestyrelsen er herudover i gang med at etablere forbindelse til rejseudbydere af rejser til
tredjelande, for at minde dem om deres forpligtelse til, i forbindelse med salg af rejser, at orientere
deres kunder om reglerne for privat indførsel af animalske produkter.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk