Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1990683_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 230 (MOF alm. del) stillet 23. november
2018 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 230
”Hvilken
betydning har den mulige overproduktion fra havbrug i forhold til det samlede
kvælstofregnskab og vurderingen af det miljømæssige råderum i Kattegat?”
Svar
Hvis der fremkommer data, der viser, at næringsstofudledning fra havbrug er blevet indberettet
forkert eller utilstrækkeligt til det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur
(NOVANA), vil dette kunne få betydning for opgørelsen af den samlede næringsstofbelastning for det
eller de berørte kystvande eller havområder. Sådanne data vil blive korrigeret efter en kvalitetssikring
og indgå i NOVANA-opgørelserne. Det vil på baggrund heraf blive vurderet, om der skal justeres i
opgørelsen af den samlede næringsstofbelastning for de berørte områder.
Det miljømæssige råderum er en praktisk betegnelse for differencen mellem HELCOMs udledningsloft
og den aktuelle udledning. Råderummet opgøres jævnligt på baggrund af opgørelser foretaget af
HELCOM og opgøres specifikt for hvert af de tre danske havområder: Kattegat, Bælthavet og Den
Centrale Østersø. Udledning af kvælstof og fosfor til et havområde har ikke indvirkning på opgørelsen
af det miljømæssige råderum for andre havområder. De eksisterende havbrug er placeret i Bælthavet
og i Den Centrale Østersø. En eventuel ændret opgørelse i Bælthavet eller Den Centrale Østersø vil
således ikke påvirke det miljømæssige råderum i Kattegat.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Peter Østergaard Have
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk