Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2018-13702
Den 6. december 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 197 (MOF alm. del) stillet 16. november
efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 197
”Ifølge
TV2 Lorrys nyhedsudsendelse den 14. november 2018, kl. 19.30 vil ministeren stoppe
sandsugningen i Øresund. Vil ministeren oplyse, hvor man i stedet forventer at udføre
sandsugningen/råstofindvindingen, således at der fortsat vil være samme mængde råstoffer til
rådighed, bl.a. til byggerier af huse og veje i Nordsjælland?”
Svar
Forbruget af råstoffer, dvs. sand, sten og grus, er i Region Hovedstaden opgjort til 7,2 mio. m3 i 2015.
Dette behov dækkes fra forskellige kilder. Indvindingen i selve regionen udgør 16 pct., fra havet
kommer 11 pct. Den øvrige tilgang af råstoffer kommer fra genbrug (19 pct.) og nettoimport fra andre
regioner og udlandet (54 pct.).
Indvindingen fra nordlige Øresund udgør ca. 1 pct. af Region Hovedstadens råstofforbrug. Det er
forventningen, at andre kilder til råstoffer (primært fra Køge Bugt) kan levere den mængde og type
råstoffer, der i dag bliver hentet i nordlige Øresund.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk