Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1988327_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1 240 København K
Den 1 3. december 2018
Miljø- og Fødev areministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 96 (MOF alm. del) stillet d. 1 6. november
201 8 efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsm ål nr. 196
”V il ministeren kommentere oplæg modtaget i forbindelse med Bæredygtigt Landbrugs
foretræde den 7 . november 2018, jf. MOF alm. del
bilag 98 og 1 29, og herunder sv are
på følgende spørgsmål:
-
V il ministeren redegøre for, hvorfor der i årene efter Fødevare- og Landbrugspakken
er stor forskel på den beregnede baseline kv ote (på 468.000 tons N i 201 6/17) og den
faktiske kv ote, som er indberettet (på 41 5.000 tons N i 201 6/17), når der ikke v ar
uov erensstemmelser inden Fødevare- og Landbrugspakken?
V il ministeren oplyse, hv or stor en andel af kv oten landbruget har udnyttet, hv is man
beregner kvoteudnyttelsen på samme måde i 201 6/17, som man gjorde i 2015/16?
V il ministeren sikre, at baseline genberegnes v ed brug af den ny e NLES5 -model og
rev urderes, så der ikke er så stor forskel på model og v irkelighed?”
-
-
Sv ar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser at:
”Baselinekv
oten, som er udarbejdet af Aarhus Univ ersitet, er en prognose for det samlede kv ælstofbe-
hov frem mod 2021. Denne prognose er baseret på data fra gødningsanvendelsen i 2011, som på bag-
grund af en række antagelser er fremskrevet til 2021.
Når der er forskel på baselinekvoten og den indmeldte kv ote i gødningsregnskaberne, skyldes det, at
den indmeldte kv ote er korrigeret for en række parametre såsom afgrødesammensætning, økologer,
landbrugsareal der går ud af drift, fradrag for manglende udlæg af efterafgrøder, kv ælstofprognose
mm. Størrelsen på de enkelte parametre kan v ariere betragteligt fra år til år.
Som eksempel herpå kan næv nes, at kv ælstofprognosen i planperioden 2015/16 v ar ca. 11.000 tons N,
hv orimod den i planperioden 2016/17 var negativ med ca. 7 .000 tons N. Altså en forskel på 1 8.000
tons N mellem to planperioder alene på denne parameter.
Som et andet eksempel kan næv nes, at arealet med v interhvede, som har en relativ høj kv ælstofnorm,
fra 2017 til 2018 er faldet med ca. 186.000 ha, mens arealet med v årbyg, som har en lavere kv ælstof-
norm, i samme periode er steget med ca. 167 .000 ha.
1
Der er således på baggrund af fx årlige v ariationer i nedbør , som påvirker kv ælstofprognosen, samt
landmændenes afgrødevalg, udsving i den samlede indmeldte kv ote, hv orimod baselinekvoten følger
1
Kilde: Danmarks Statistik, tabel AFG07.
Mi l jø- og Fødev areministeriet
Slotsholmsgade 12
1 216 Køb enhavn K
Tl f . 38 1 4 21 42
Fax 33 1 4 50 42
• CV R
12854358
• EA N
5798000862005
mf [email protected]
w ww.mf vm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om kommentar til oplæg modtaget i forbindelse med Bæredygtigt Landbrugs foretræde den 7. november 2018, jf. MOF alm. del – bilag 98 og 129, til miljø- og fødevareministeren
1988327_0002.png
en trend fastsat på baggrund af en række antagelser. De parametre, der indvirker på den indmeldte
kv ote, kan således variere fra år til år, og der v il således også være forskel på differencen mellem den
indmeldte kv ote og baselinekvoten mellem de enkelte år.
Landbrugsstyrelsen forstår anden del af spørgsmålet således, at der ønskes en beregning af, hv or me-
get af den
ekstra
gødning, som erhvervet har fået til rådighed på baggrund af lempelserne i Fødevare-
og Landbrugspakken, som erhvervet har udnyttet, hvis det beregnes på samme måde i planperioden
201 6/2017 som i 201 5/2016.
Metoden blev anv endt til besvarelse af et spørgsm ål nr. 7 26 (MOF alm. del), hv or der blev spurgt om
udny ttelsen af den ekstra mængde kv ælstof, som erhvervet havde anvendt i 2015/2016. V ed denne
metode fås følgende resultat:
Beregnet
kv ote
Før FLP
2015/
16
2016/
17
37 2.809
1
37 5.199
3
Beregnet kv ote
Efter FLP
Forbrug af
kv ælstof
201 4/15
Før FLP
359.951
359.951
5
Forbrug af
kv ælstof
Øget
forbrug
Efter
FLP
32.362
26.7 16
Ekstra
kv ælstof
som følge
af FLP
62.431
95.801
Anv endt
del af eks-
tra kv ælstof
52 %
28 %
435.240
2
47 1.000
4
392.1 31
386.667
T a bel 1. Alle tal er angivet i ton kvælstof. 1) Revurdering af baseline, Aarhus Universitet, 2015 (468.000 ton minus 20,34 %). 2) Revurdering af baseline,
A arhus Universitet, 2015 (468.000 ton minus 7 %). 3) Det bemærkes, at der ikke er beregnet en normreduktionsprocent i planperioden 2016/2017, da
n ormreduktionen i denne planperiode var fuldt udfaset. Der er i denne beregning anvendt samme normreduktionsprocent som i planperioden
2 015/2016, dvs. 20,34%. Beregningen er således 471.000 t on minus 20,34%. 4) Revurdering af baseline, Aarhus Universitet, 2015 (471.000 ton).
5 ) Der er alene anvendt gødningsforbruget det sidste år før ophævelsen af normreduktionen. Dette er ikke nødvendigvis repræsentativt for
g ødningsforbruget set ov er en længere periode, jf. beskrivelsen af de parametre, der påvirker det samlede kvælstofforbrug beskrevet indledningsvist
i dette svar.
Det bemærkes, at beregningsmetoden indebærer, at andelen af den ekstra kv ote, der ikke udny ttes,
ikke nødv endigvis er et udtryk for, at den enkelte landmand i praksis har frav algt at anv ende den på-
gældende del af kv ælstofkvoten. Andelen kan bl.a. v ære et resultat af, at landmanden har ændret af-
grødevalg, at kv ælstofkvoten er justeret på grund af v ejrlig , samt at der er sket en udv ikling i det øko-
logiske areal.
Ift. den sidste del af spørgsmålet kan det oplyses, at fastsættelsen af baselinekvoten er sket uafhængigt
af NLES-modellen. Baselinekv oten er, som beskrevet ovenfor, beregnet med udgangspunkt i gød-
ningsanv endelsen i 2011 og fremskrevet til 2021. Til dette formål anvendes NLES ikke.
NLES anv endes til at beregne udvaskningen v ed en giv en kv ælstoftilførsel. Merudledningen som følge
af Fødev are- og landbrugspakken er beregnet ved hjælp af NLES. Baselinekv oten, afgrødesammensæt-
ning mv . indgår i disse beregninger. Baselinekvoten kan således ikke i sig selv sige noget om kv ælstof-
udv askningen.
Det kan dog oply ses, at der til brug for fastsættelse af indsatsbehovet i 3. v andplanperiode v il blive
foretaget en genberegning af hele baseline, hvor udledningen til ky stvandene genberegnes. Til dette
formål v il NLES-5 bliv e anv endt til bl.a. at beregne rodzoneudvaskningen fra landbrugsarealerne.”
Jakob Ellemann-Jensen
/
Jacob Nielsen
2