Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1 240 København K
Den 1 3. december 2018
Miljø- og Fødev areministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 96 (MOF alm. del) stillet d. 1 6. november
201 8 efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsm ål nr. 196
”V il ministeren kommentere oplæg modtaget i forbindelse med Bæredygtigt Landbrugs
foretræde den 7 . november 2018, jf. MOF alm. del
–
bilag 98 og 1 29, og herunder sv are
på følgende spørgsmål:
-
V il ministeren redegøre for, hvorfor der i årene efter Fødevare- og Landbrugspakken
er stor forskel på den beregnede baseline kv ote (på 468.000 tons N i 201 6/17) og den
faktiske kv ote, som er indberettet (på 41 5.000 tons N i 201 6/17), når der ikke v ar
uov erensstemmelser inden Fødevare- og Landbrugspakken?
V il ministeren oplyse, hv or stor en andel af kv oten landbruget har udnyttet, hv is man
beregner kvoteudnyttelsen på samme måde i 201 6/17, som man gjorde i 2015/16?
V il ministeren sikre, at baseline genberegnes v ed brug af den ny e NLES5 -model og
rev urderes, så der ikke er så stor forskel på model og v irkelighed?”
-
-
Sv ar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser at:
”Baselinekv
oten, som er udarbejdet af Aarhus Univ ersitet, er en prognose for det samlede kv ælstofbe-
hov frem mod 2021. Denne prognose er baseret på data fra gødningsanvendelsen i 2011, som på bag-
grund af en række antagelser er fremskrevet til 2021.
Når der er forskel på baselinekvoten og den indmeldte kv ote i gødningsregnskaberne, skyldes det, at
den indmeldte kv ote er korrigeret for en række parametre såsom afgrødesammensætning, økologer,
landbrugsareal der går ud af drift, fradrag for manglende udlæg af efterafgrøder, kv ælstofprognose
mm. Størrelsen på de enkelte parametre kan v ariere betragteligt fra år til år.
Som eksempel herpå kan næv nes, at kv ælstofprognosen i planperioden 2015/16 v ar ca. 11.000 tons N,
hv orimod den i planperioden 2016/17 var negativ med ca. 7 .000 tons N. Altså en forskel på 1 8.000
tons N mellem to planperioder alene på denne parameter.
Som et andet eksempel kan næv nes, at arealet med v interhvede, som har en relativ høj kv ælstofnorm,
fra 2017 til 2018 er faldet med ca. 186.000 ha, mens arealet med v årbyg, som har en lavere kv ælstof-
norm, i samme periode er steget med ca. 167 .000 ha.
1
Der er således på baggrund af fx årlige v ariationer i nedbør , som påvirker kv ælstofprognosen, samt
landmændenes afgrødevalg, udsving i den samlede indmeldte kv ote, hv orimod baselinekvoten følger
1
Kilde: Danmarks Statistik, tabel AFG07.
Mi l jø- og Fødev areministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1 216 Køb enhavn K
Tl f . 38 1 4 21 42
•
Fax 33 1 4 50 42
• CV R
12854358
• EA N
5798000862005
•
•
w ww.mf vm.dk