Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1988003_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. december 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 192 (MOF alm. del) stillet 15. november
2018 efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 192
”Vil
ministeren oplyse, hvornår metam natrium blev forbudt i Danmark som aktivstof i pesticider, og
om der i dag findes lovlige erhvervsmæssige anvendelser af stoffet? Vil ministeren i forlængelse heraf
oplyse, om stoffet eller dets nedbrydningsprodukter er påvist i fødevarer eller i grundvand, og om de
indgår i det danske måleprogram for pesticidrester?”
Svar
Metam-natrium som pesticid blev afmeldt af godkendelsesindehaveren i Danmark i 1996, og er ikke
solgt siden. Ifølge produktregisterets data fra 2016 er der ikke produktion eller import til andre
anvendelser.
Med hensyn til forekomst og måling i grundvand er der ikke registreret analyseresultater for metam-
natrium i Jupiter-databasen, der samler danske overvågningsdata. Metam-natriums primære
nedbrydningsprodukt, methylisothiocyanat (MITC),
der er det egentlige aktivstof, har ifølge GEUS’
Grundvandsrapport 2016, bilag
1
, indgået i grundvandsovervågningen (GRUMO) i årene 1989-1992.
Der er dog ikke angivet analyseresultater for methylisothiocyanat i de årlige grundvandsrapporter
under GRUMO. Miljøstyrelsen har derfor bedt GEUS om at undersøge, om de har kendskab til,
hvorvidt der foreligger analyseresultater for methylisothiocyanat. GEUS har hertil oplyst, at stoffet var
programsat i overvågningens første periode, men det var ikke obligatorisk for amterne at analysere for
det, og der er ikke indrapporteret analyseresultater for methylisothiocyanat til databasen Jupiter.
Jeg har forelagt spørgsmålet vedrørende rester i fødevarer for Fødevarestyrelsen, der oplyser:
”Ved
brug af metam-natrium nedbrydes metam hurtigt til stoffet methylisothiocyanat (MITC). Ved
måling af restkoncentrationer i fødevarer er det derfor MITC, som er relevant at analysere for. Da
MITC også dannes ved brug af pesticidet dazomet, kan man ved en analyse af restkoncentrationer ikke
bestemme, om eventuelle påvisninger af MITC stammer fra brug af metam eller dazomet.
Fødevarestyrelsen arbejder løbende på at udvide antallet af pesticider i analyseprogrammet.
Fødevarestyrelsen prioriterer derfor blandt andet stoffer,
der indgår i EU’s fælles analyseprogram
baggrund af stoffets forekomst og toksikologi, stoffer, der indgår i godkendte midler i Danmark, og
stoffer, hvor restindholdet i fødevarer er omfattet af særlige restriktioner eller intensiveret kontrol. På
den baggrund er MITC på nuværende tidspunkt ikke inkluderet i Fødevarestyrelsens analyseprogram.
1
https://www.geus.dk/media/16351/g-o-2016-bilag.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om, hvornår metam natrium blev forbudt i Danmark som aktivstof i pesticider m.m., til miljø- og fødevareministeren
En opgørelse har vist, at otte procent af EU’s
kontrollaboratorier analyserer fødevarer for MITC, og de
har ikke påvist restindhold af stoffet i perioden fra 2014 til 2016. Der er altså ikke umiddelbart tegn på
problemer med restindhold i fødevarer efter brug af hverken dazomet eller metam.”
Jakob Ellemann-Jensen
/
Lea Frimann Hansen
2