Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. december 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 177 (MOF alm. del) stillet 17. november efter
ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 177
”Vil
ministeren redegøre for status i sagen om kystsikring ud for Dybesø i Rørvig og samtidig besvare
følgende spørgsmål om, hvilke rettigheder en kommune har i henhold til den nye Kystbeskyttelseslov?
–
Der gives i 1989 en tilladelse til at etablere et kystsikringsprojekt, der blandt andet indeholder en
ralfodring. Tilladelsen foreskriver, at denne ralfodring skal vedligeholdes “efter behov”. I hvilket
omfang kan kommunen nu tvinge en række beboere til at betale for en "vedligeholdelse efter
behov"? Hvem definerer behovet? Kommunen? De forreste ejendomme, der skal beskyttes? Et
rådgivende ingeniørfirma?
–
Det oprindelige projekt blev betalt ved en fordeling mellem det nu nedlagte Amt, kommunen,
Naturstyrelsen og en række ejendomme i 1., 2. og 3. række. I hvilket omfang har kommunen nu ret
til egenhændigt at diktere en anden og stærkt reduceret partsliste, der kun indeholder 8
ejendomme i 1. række? En mere logisk og naturlig fordeling ville være at anvende samme
partsliste, som var gældende for det oprindelige projekt. Specielt når der trods et færdigt oplæg fra
Amtet og flere henvendelser til kommunen aldrig er oprettet et vedligeholdelseslag.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Kystdirektoratet, som oplyser følgende:
”Myndighedsopgaven
i kystbeskyttelsessager overgik d. 1. september 2018 fra staten til kommunerne
som følge af en ændring af kystbeskyttelsesloven. Lovændringen medfører, at hele
beslutningskompetencen ved kommunale fællesprojekter nu er samlet hos kommunen, frem for den
tidligere delte myndighed med Kystdirektoratet. Dermed er det nu kommunerne, der skal give
tilladelse til kystbeskyttelsesforanstaltningen, jf. § 3 i den nu gældende kystbeskyttelseslov.
Kommunen er som hidtil procesmyndighed i kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse, og
lovændringen ændrer heller ikke ved det forhold, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der på en
strækning skal udføres kystbeskyttelse.
Kommunen har som hidtil kompetence til at fastsætte en bidragsfordeling for et kommunalt
fællesprojekt om kystbeskyttelse. Udgangspunktet i kystbeskyttelsesloven er, at det er de ejere af fast
ejendom, der opnår en beskyttelse eller anden fordel af kystbeskyttelsen, der skal finansiere projektet.
Det er op til den enkelte kommune at afgøre, hvem der opnår beskyttelse eller anden fordel af et
konkret projekt, samt hvilke parametre, der skal lægges vægt på i den konkrete bidragsfordeling.
Når en eksisterende bidragsfordeling skal revideres, og antallet af parter ændres, skal kommunen følge
processen for et kommunalt fællesprojekt om kystbeskyttelse, som beskrevet i kapitel 1a og kapitel 2 i
kystbeskyttelsesloven. Det vil sige, at eventuelt berørte grundejere kan give en udtalelse til
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk