Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1982496_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2018-13166
Den 5. december 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 165 (MOF alm. del) stillet 7. november 2018
efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 165
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor der er en såkaldt ”20 ha.-regel” for oprettelse af ny fredskov, som
overgår fra landbrugsjord, og oplyse om ministeren vil overveje at reducere det nødvendige hektar-
antal?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ida Auken (RV)”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for landbrugsstyrelsen, som oplyser, at:
"Efter landbrugslovens
1
§ 6, stk. 1, nr. 6 kan landbrugspligten ophæves på erklæring fra praktiserende
landinspektør (dvs. uden tilladelse) på fredskovspligtige arealer over 20 ha, der er eller vil blive pålagt
fredskovspligt. Efter § 6, stk. 1, nr. 7 kan det ske på arealer, der supplerer en eksisterende
fredskovsejendom, så ejendommen efter suppleringen udgør mere end 20 ha.
Derudover kan landbrugspligten ophæves med tilladelse efter § 7, stk. 2, hvis særlige forhold taler for
det.
Reglen blev indført i landbrugsloven fra 1989 og var dengang med en grænse på 35 ha. Der havde
indtil da været en meget restriktiv praksis på ophævelse af landbrugspligt på fredskovsarealer, for at
modvirke dannelsen af nye frie jorder. Grænsen på 35 ha blev indført for at undgå udstykning af
skovarealer, der ikke er begrundet i en erhvervsmæssig, skovbrugsmæssig anvendelse men i en
anvendelse til private rekreative formål.
2
Reglen blev ændret i 2004-landbrugsloven fra 35 ha til 20 ha. Der blev også indført regler om, at
ubevoksede men fredskovsnoterede arealer kunne indgå i opgørelsen af de 20 ha.
Reglen skal balancere et ønske om øget skovplantning med landbrugslovens formål med at tilgodese
bosætning og udvikling i landdistrikterne, så landbrugslovens regler om bopælspligt ikke omgås. Det
fremgår af bemærkningerne til lovforslag 113
3
fra december 2003, bl.a. at:
"Baggrunden for at fastsætte en arealgrænse på 20 ha er dels at fremme skovplantning, dels at
tilgodese, at reglerne om ophævelse af landbrugspligt på fredskovsarealer ikke anvendes i strid med
landbrugslovens formålsbestemmelser.
Lbk. nr. 27 af 4. januar 2017 af lov om landbrugsejendomme (landbrugsloven)
2
Jf. bemærkninger til L 217 af 22. februar 1989 til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme m.m.
3
Lovforslag 113 til lov om landbrugsejendomme af 12. december 2003
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
1
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om, hvorfor der er en såkaldt 20 ha.-regel for oprettelse af ny fredskov, som overgår fra landbrugsjord, til miljø- og fødevareministeren
Hvis der ikke er en arealgrænse for ophævelse af landbrugspligt, vil ejere/erhververe af mindre
landbrugsejendomme kunne foretage skovplantning for at komme uden om landbrugslovens
erhvervelsesregler og undgå at skulle opfylde bopælspligten ved erhvervelse. Mange mindre
ejendomme kan derved overgå til fjerneje som fritidsbeboelse, jagtejendom og lignende i strid med
landbrugslovens formål om at tilgodese bosætning og udvikling i landdistrikterne.
En arealgrænse vil også forhindre de uheldige virkninger, der kan opstå ved frasalg af mindre
fredskovsarealer, der udgør en naturlig del af en landbrugsejendom. Udstykning af sådanne arealer til
selvstændige matrikulerede ejendomme vurderes ofte at ville medføre ønsker fra ejeren om opførelse
af bygninger til skovdriften
–
dels til helårsbeboelse, fritidsbeboelse, jagthytte m.v., dels til
maskinhuse, opbevaring af redskaber m.v.
Det skal understreges, at det forhold, at arealet er pålagt landbrugspligt, udelukkende regulerer
arealets ejerforhold mv., herunder landbrugslovens krav til bosætning. Der er ikke tale om, at arealets
status som fredsskov dermed ændres.
Det kan desuden oplyses, at det med ændringen af landbrugsloven i 2010 blev muligt for fonde,
foreninger og andre juridiske personer, der har til formål at støtte almennyttige
naturbeskyttelsesformål, at erhverve naturarealer med landbrugspligt uden at skulle opfylde
bopælspligten. Dette gælder også for private personer, der vil købe naturarealer til naturformål af
almen samfundsmæssig karakter.
Naturarealerne skal normalt ligge i særlige naturområder, defineret som områder, der efter planloven
er udpeget som naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser eller er udpeget som
internationalt naturbeskyttelsesområde, eller som beskyttet naturtype efter NBL § 3, i
skovrejsningsområde, i område med vådområde projekt eller som råstofgraveområde.”
Det ligger mig på sinde løbende at se til, at vi har en god balance mellem naturhensyn, liv på landet og
jordbrugserhvervenes interesser.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Sofus Rex
2