Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1968170_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. november 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 143 (MOF alm. del) stillet 30.10.18 efter
ønske fra Nick Hækkerup (S).
Spørgsmål nr. 143
”Vil
ministeren i forlængelse af svaret på MOF alm. del
MFU spm. 2 oplyse, om den råstofplan som
regionen skal udarbejde, skal indeholde anvisning af, hvordan det forventede råstofforbrug i
planperioden kan findes inden for regionens eget geografiske område, eller om regionen i råstofplanen
tillige kan pege på, at det forventede råstofforbrug også skal hentes andre steder fra, f.eks. i
naboregionen eller gennem import”
Svar
Regionerne skal generelt i deres forvaltning inddrage alle de hensyn, der er efter råstofloven, herunder
hensynet til råstofressourcernes omfang og kvalitet, sikring af råstofressourcernes udnyttelse og
erhvervsmæssige hensyn.
I den gældende vejledning om administration af råstofloven angives, at råstofplanen bør indeholde en
redegørelse for de kortlagte råstofforekomster (art, kvalitet og mængde), det forventede samlede behov
for råstoffer og den forventede produktion inden for regionen i planperioden, igangværende grave og
udlagte graveområder, samt en belysning af råstofstrømmene, herunder import- og eksportmængder
og en vurdering af bidrag fra sømaterialer.
Det fremgår desuden af vejledningen, at regionsrådet i forbindelse med planlægningen bør være
opmærksom på den geografiske fordeling af områderne til råstofindvinding og mulighederne for at
tilstræbe en forsyningsstruktur, hvor der er balance mellem udbud og efterspørgsel efter råstoffer af
hensyn til en begrænsning af det samlede transportbehov.
I Naturstyrelsens notat fra 2014 vedr. Råstofplan 2016, fremgår:
”Råstofplanen skal indeholde en opgørelse af forventet behov for de væsentligste
råstoffer. Behovet for
råstoffer skal sættes i forhold til råstofressourcerne i eksisterende grave (tilladelser) og udlagte
graveområder i råstofplan 2016. Det skal fremgå af råstofplanen, hvordan råstofbehovet for den
enkelte region skal dækkes ind, herunder om der indhentes råstoffer fra andre regioner eller fra
søterritoriet”.
Det fremgår desuden af notatet, at regionen skal udlægge råstofgraveområder i et sådant
omfang, at råstofefterspørgslen i råstofplanens periode (12 år) kan tilgodeses.
I forhold til inddragelse af råstoffer fra andre regioner, import eller indvinding fra søterritoriet skal det
bemærkes, at uagtet at det ikke fremgår eksplicit af vejledningen, så bør der ske en koordinering
mellem regionerne i forbindelse med planlægningen. Tilsvarende bør også statslige myndigheder
inddrages i fornødent omfang, f.eks. i forhold til forventede behov for store mængder råstoffer til
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 143: MFU spm. om den råstofplan som regionen skal udarbejde, skal indeholde anvisning af, hvordan det forventede råstofforbrug i planperioden kan findes inden for regionens eget geografiske område m.m., til miljø- og fødevareministeren
statslige anlægsarbejder. Det er Miljø- og Fødevareministeriets forventning, at dette vil blive
præciseret i forbindelse med en kommende revision af vejledningen.
Det skal fremhæves, at selvom råstofloven ikke indeholder krav om, at regionen skal finde hele sit eget
forbrug inden for eget areal, så skal regionerne i deres planlægningen lægge vægt på alle de hensyn,
der er oplistet i råstoflovens § 3, herunder sikre råstofressourcernes udnyttelse og tage
erhvervsmæssige hensyn. Det skal bemærkes, at hensynene i lovens § 3 ikke er afgrænset til alene at
vedrøre hensyn i den eller de enkelte regioner, men derimod er et udtryk for, at der skal foretages en
samlet samfundsmæssig vurdering.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
2