Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1970843_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 139 (MOF alm. del) stillet 30. oktober 2018
efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 139
”Ifølge
bilag 1 til MOF alm. del - bilag 590 (2017-18) har ni havbrug en gældende miljøgodkendelse. Vil
ministeren oplyse, hvor mange af disse miljøgodkendelser, som er påklaget til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og som fortsat er til behandling i klagenævnet?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Erhvervsministeriet, der af Nævnenes Hus, har fået oplyst følgende,
hvortil jeg kan henholde mig:
”Nævnenes
Hus er en styrelse under Erhvervsministeriet, som sekretariatsbetjener en række
uafhængige klagenævn, herunder blandt andre Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Nævnenes Hus oplyser, at der er indgivet klager til behandling ved Miljø- og Fødevareklagenævnet
vedrørende seks ud af de ni havbrug, der har en gældende miljøgodkendelse. Miljø- og
Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i én af de seks nævnte klagesager, og fem klagesager
verserer således fortsat hos klagenævnet.”
Jeg kan hertil oplyse, at ved den trufne afgørelse ophæver klagenævnet miljøgodkendelsen for et
havbrug og hjemviser sagen til fornyet behandling. Til yderligere oplysning drejer det sig om
Vordingborg Kommunes afgørelse om miljøgodkendelse af Kongsnæs Havbrug.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Nis Christensen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk