Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. november 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 124 (MOF alm. del) stillet 29. oktober 2018
efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 124
”Vil
ministeren oplyse, om den afstandsbegrænsning på 750 m fra ejendom til recipient i
forbindelse med udstedelse af påbud om forbedret spildevandsrensning, der blev vedtaget
i Slagelse Kommune den 6. juni 2017 og foreslået i Faxe Kommune i september
2018, anses for at være i strid med gældende lovgivning?”
Svar
Jeg er bekendt med, at både den tidligere minister og Miljøstyrelsen har svaret på dette spørgsmål,
hvilket jeg vil henholde mig til. Jeg udsendte d. 15. juni 2018 et hyrdebrev til kommunerne b.la. om
dokumentation for påbud, hvor jeg henviste til den reviderede spildevandsvejledning, der blev udgivet
i juni måned 2018.
Det er kommunerne, der foretager den konkrete vurdering af dokumentationen for påbud.
Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning til spildevandsbekendtgørelsen (spildevandsvejledningen)
afsnit 14.6:
”Med hensyn til § 35, stk. 1, nr. 2, er det ikke afgørende for meddelelse af
påbud, om
ejendommens bidrag til forureningen af et vandområde er stort eller lille, herunder om forureningen
sker gennem lange drænstræk eller kun en del af året, idet ingen ejendom har krav på en ret til at
forurene i et eller andet ubestemt, mindre omfang, jf. bl.a. Vestre Landsretsdom fra 18. maj 1995, der
er en stadfæstelse af utrykt dom af 14. december 1994 fra Retten i Skanderborg. Det er efter § 35, stk. 1,
nr. 2, alene et krav, at ejendommens udledning påvirker (forurener) et nedstrøms liggende
vandområde,
der ikke lever op til målsætningen på grund af spildevandsforurening.”
Jf. ovenstående afsnit fra spildevandsvejledningen er det vurderingen, at der ikke er grundlag for
generelt at fastsætte en fast afstandsgrænse som kriterium for, om der skal meddeles påbud om
forbedret rensning, idet hverken størrelsen af spildevandsbidraget eller afstanden er afgørende for, at
der kan meddeles et påbud.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Peter Østergård Have
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk