Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. december 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 121 (MOF alm. del) stillet den 29. oktober
2018.
Spørgsmål nr. 121
”Vil
ministeren oversende en oversigt der viser, hvor mange forskningsmidler der har været
afsat til kemiområdet i perioden 2010 til 2021, herunder hvilke områder forskningsmidlerne
har været afsat til, og hvilke politiske aftaler midlerne har ophæng i?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen og bedt dem redegøre for
forskningsmidler afsat inden for Miljø- og Fødevareministeriets rammer
–
dvs. for årene før
ministeriesammenlægningen i 2015 for hhv. Miljøministeriet og Fødevareministeriet. De indhentede
oplysninger fremgår af nedenstående.
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsens midler afsat til forskning på kemiområdet fremgår af Tabel
1.
Det bemærkes, at
afgrænsning af ren forskning i forhold til udredningsprojekter ikke er helt entydig. For bevillinger til
projekter til universiteter skelnes mellem forskningsbaseret myndighedsrådgivning og egentlig
forskning. En del af Miljøstyrelsens opgaver er indgået som blandende kontrakter, hvor det ofte ikke
er muligt at adskille forskningsdelen fra rådgivningsdelen. Oversigten giver derfor et overblik, men er
ikke nødvendigvis fuldt ud dækkende for samtlige aktiviteter, der vil kunne karakteriseres som
forskning, og som indgår som en integreret del i blandede kontrakter.
Herudover indgår følgende bevillinger ikke i oversigten:
Midler afsat til miljøteknologisk udvikling og demonstration, som bl.a. sker inden for emnet
substitution af problemetisk kemi (inkl. biocider).
Midler til udredning af fx indhold af problematiske stoffer i forbrugerprodukter og konkrete
stoffers farlighed. Det kan fx gælde gruppevurdering af stoffer, opstilling af prioriterede lister for
stoffer, der skal håndteres etc., foruden arbejdet med opfølgning på listen over uønskede stoffer
(LOUS) og nanoindsatsen (”Bedre styr på nano”).
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk