Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1970935_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. november 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 119 (MOF alm. del) stillet 29. oktober 2018
efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 119
”Hvordan
sikres, at de sundhedsmæssige påvirkninger fra miljøproblemer ikke overses som følge af
ressortdelingen mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet? Der henvises bl.a. til
MOF alm. del
bilag 470 (2017-2018) og MOF alm. del - bilag 106”
Svar
I spørgsmålets bilag beskrives en manglende sammenhæng mellem miljø og sundhed i Danmark. Jeg
mener helt overordnet, at kritikken er uberettiget.
Jeg er enig i, at miljø og sundhed hænger sammen, og de sundhedsmæssige påvirkninger fra miljøet
håndteres i dag af Miljø- og Fødevareministeriet i samarbejde med bl.a. Sundheds- og
Ældreministeriet. Begge steder er der sundhedsfaglig ekspertise, og efter behov indhenter Miljø- og
Fødevareministeriet f.eks. yderligere faglig ekspertise hos Sundhedsstyrelsen eller Styrelsen for
Patientsikkerhed. Jeg henviser endvidere til mit svar på MOF alm. del spm. 120 som et nyligt eksempel
på Miljø- og Fødevareministeriets samarbejde med Sundhedsstyrelsen samt andre myndigheder og
universiteter ved vurdering og håndtering af miljøbetingede risici. Miljø- og Fødevareministeriets
toksikologer har forskellige sundhedsrelevante baggrunde, og er uddannet til at vurdere risiko af
kemiske stoffer og herudfra fastsætte grænser, så vi undgår at blive udsat for kemiske stoffer, der kan
skade vores sundhed. Lægefaglig bistand kan som nævnt indhentes hos Sundheds- og
Ældreministeriet efter behov.
Med opbakning fra alle Folketingets partier blev der i 2017 afsat omkring 285 mio. kr. til en Fælles
Kemiindsats over de næste 4 år for netop at reducere sundheds- og miljøbelastningen og få styr på den
mest skadelige kemi. Indsatsen har særligt fokus på fem skadevirkninger: påvirkning af hjernens
udvikling, hormonforstyrrende effekter, kræft/skader på arveanlæggene/skader på
forplantningsevnen, allergiudvikling og miljøeffekter. Mere end 100 mio. kr. går til forskning,
herunder på Rigshospitalet og Gentofte Hospital, i vigtige områder som hormonforstyrrende stoffer og
allergi. Danmark er særligt aktiv i forhold til hormonforstyrrende stoffer og Miljøstyrelsen oprettede i
2008 viden- og rådgivningscentret
”Center for Hormonforstyrrende Stoffer” (CeHoS) med det formål
at indsamle og opbygge viden målrettet myndighedernes forebyggende arbejde inden for området
hormonforstyrrelser og hormonforstyrrende stoffer. Centret består af forskere med både medicinsk og
anden naturvidenskabelig baggrund. Det er desuden værd at nævne, at CeHoS, i opdrag fra
Miljøstyrelsen, netop har publiceret en rapport over identifikation af 19 hormonforstyrrende stoffer
1
,
List of Endocrine Disrupting Chemicals. Danish Centre on Endocrine Disrupters, Division of Diet, Disease
Prevention and Toxicology, National Food Institute, Technical University of Denmark, Department of Biology,
University of Southern Denmark
http://www.cend.dk/files/DK_ED-list-final_2018.pdf
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
1
./.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om sikring af, at de sundhedsmæssige påvirkninger fra miljøproblemer ikke overses som følge af ressortdelingen mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet, til miljø- og fødevareministeren
som Miljøstyrelsen nu kan spille
ind i EU’s reguleringsarbejde,
hvorved den største beskyttelseseffekt
af mennesker og miljøet opnås.
På pesticidområdet er der indgået en bred politisk aftale om pesticidstrategien, der afsætter 425 mio.
kr. over årene 2017-21. Der er afsat 85 mio. kr. til bekæmpelsesmiddelforskningsprogrammet, hvoraf 5
mio. kr. om året anvendes til sundhedsområdet. I Danmark har vi den mest restriktive tilgang i EU til
at vurdere pesticider i forhold til grundvand, og vi har fokus på at få belastningen fra pesticider ned.
Vi udsættes for kemiske stoffer, uanset hvor og hvordan vi færdes i verden. Men ikke alle kemiske
stoffer er skadelige og vi skal sætte ind der, hvor vi får den største effekt. Vi skal have fordelen af den
gode kemi uden at blive udsat for skadevirkninger, for det er naturligvis afgørende vigtig for mig at
beskytte menneskers sundhed og miljøet.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Lea Frimann Hansen
2