Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1967436_0001.png
NOTAT
Fødevarer og Veterinær
Ref. KRTAN
Den 12. november 2018
Danskproducerede og udenlandske æg samt dyrevelfærd
Problemstilling
I et åbent brev fremsendt af Gråsten Fjerkræ til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg fremsættes
anklage om at Fødevarestyrelsen vildleder forbrugerne. Anklagen baserer sig på den fejlagtige
rapportering i pressen om Fødevarestyrelsens rolle i branchens nyligt lancerede stempel på
danskproducerede æg. Nedenfor redegøres for faktuelle forhold vedr. danskproducerede æg og
udenlandske æg der kan eksporteres til Danmark, samt den danske lovgivning vedrørende dyrevelfærd
for æglæggende høns.
Baggrund
Danskproducerede æg og udenlandske æg der kan eksporteres til Danmark
Danmark har særstatus for salmonella i æg. På Fødevarestyrelsens hjemmeside fremgår det, at
Danmarks særstatus i EU for konsumæg giver en ekstra sikkerhed for forbrugerne. Det begrundes med
et tættere testprogram for salmonella af de danske flokke.
Det danske salmonellaprogram for høns, som lægger spiseæg, kræver, at alle hønseflokke
(konsumægsflokke) testes hver 2. uge. EU reglerne kræver, at en flok pr. bedrift testes hver 15. uge.
Flokkene undersøges for salmonellabakterier, og disse types for at få viden om, hvilken type
salmonella (serotype), der er tale om. EU-reglerne har kun restriktioner på to serotyper (S.
Typhimurium og S. Enteritidis), hvor de danske regler omfatter alle serotyper.
Danmarks særstatus på æg betyder, at virksomheder, der vil eksportere æg til Danmark, skal
dokumentere, at æggene stammer fra konsumægsflokke, der er testet efter EU reglerne, dvs. hver 15.
uge, og er fundet fri for alle typer salmonella. De danske flokke er således testet hyppigere end flokke,
der alene lever op til EU-kravet, og hvad der kræves i forhold til eksport til Danmark, som følge af
særstatus. Fødevarestyrelsen mener derfor, at danske æg er mere sikre end udenlandske æg i forhold
til risikoen for salmonella.
Af brevet fra Gråsten Fjerkræ fremgår, at der for udenlandske æg kun testes for de fem mest udbredte
typer af salmonella. Som følge af dansk særstatus skal æg, der eksporteres til Danmark, være testet for
alle typer salmonella. Fødevarestyrelsens formodning er, at der henvises til de fem serotyper, der er
omfattet af restriktioner i avlsflokke i hele EU.
For så vidt angår de 3000 forskellige salmonellatyper, kan Fødevarestyrelsen ikke forklare, hvor
Danske Æg har tallet 3000 fra. Som det også fremgår af brevet, er det på Fødevarestyrelsens
hjemmeside anført, at der er ca. 2000 typer.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om kommentar til henvendelse af 26/10-18 fra Gråsten Fjerkræ om Fødevarestyrelsen vildleder forbrugerne om danske ægs kvaliteter, jf. MOF alm. del - bilag 103, til miljø- og fødevareministeren
1967436_0002.png
Dyrevelfærd for æglæggende høns
Der er i EU fastsat dyrevelfærdsmæssige bestemmelser for æglæggende høner i Rådets direktiv
1999/74/EF om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner. Direktivet er gennemført i dansk
lovgivning ved bekendtgørelse nr. 881 af 28. juni 2016 om beskyttelse af æglæggende høner.
Bestemmelserne gælder både produktion i berigede bure og i alternative systemer (produktion af
skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg).
De danske bestemmelser er på en række områder mere restriktive end direktivkravene. Som
eksempler kan nævnes:
at antallet af etager efter de danske regler er begrænset til tre i både buranlæg og alternative
systemer, hvor der ifølge direktivet ikke er nogen grænse for antallet af etager i buranlæg, og
en maksimal grænse på 4 etager i alternative systemer
at der er et mere restriktivt krav til belægningsgrad i alternative systemer med flere etager,
idet der er et krav om, at der i alternative systemer med flere etager højst må være 18 høner pr.
m2 gulvareal, udover direktivets krav til belægningsgrad på det samlede areal (gulv og etager)
som hønerne har adgang til, og
at der er krav om, at der i berigede buranlæg højst må være 10 høner pr. bur, hvor direktivet
ikke har krav om en maksimal gruppestørrelse pr. bur.
Brancheorganisationen Danske Æg, der pakker langt størstedelen af danske konsumæg, indførte i
2013 et frivilligt stop for næbtrimning af kyllinger beregnet på produktion i berigede bure, og i 2014
blev dette udstrakt til også at omfatte kyllinger beregnet på produktion af skrabeæg og frilandsæg. Da
næbtrimning ikke må udføres i den økologiske produktion, er danske høner, der producerer
konsumæg, ifølge branchens oplysninger ikke længere næbtrimmede. Næbtrimning udføres for at
undgå skaderne fra fjerpilning og kannibalisme, men kan indebære både akut og længerevarende
smerte for kyllingerne.
Den danske lovgivning vedrørende dyrevelfærd er således på flere områder mere restriktiv end EU´s
krav og hertil kommer, at den danske ægbranche frivilligt er ophørt med næbtrimning.
2