Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del

Samling: 2018-19 (1. samling)

Samrådsspørgsmål AÅ

En ny, stor, tysk undersøgelse viser, jf. artiklen bragt på www.dr.dk: ”Nye tal: Luftforurening slår dobbelt så mange ihjel, som forskerne troede”, at op imod 800.000 mennesker i EU dør for tidligt på grund af luftforurening, heraf 6.000 i Danmark i 2015. Det er ca. dobbelt så mange som tidligere anslået af Det Europæiske Miljøagentur. De tyske forskere bag undersøgelsen opfordrer bl.a. til, at Det Europæiske Miljøagentur opjusterer sit tal for dødelighed på baggrund af den nye viden, og mener, at tallene med al tydelighed viser, at EU's grænseværdier for luftforurening er for høje. - Giver de nye tal for dødeligheden af luftforurening regeringen anledning til at tage initiativer til at begrænse luftforureningen, herunder om regeringen vil indføre grænseværdier i Danmark, som i højere grad følger de sundhedsmæssige guidelines i WHO? Vil regeringen i forlængelse heraf revidere klima- og luftudspillet samt det nationale program for reduktion af luftforurening, hvor man med den nuværende indsats ikke når i mål i forhold til EU’s 2020 mål om nationale emissionslofter, når det gælder partikler (2.5) og ammoniak?
Dato: 15-03-2019
Status: Besvaret
Emne: jord- og luftforurening
Afholdelse af samrådet: Miljø- og Fødevareudvalget 30-04-2019 kl. 16:10
Dokumentdato: 15-03-2019
Modtaget: 15-03-2019
Omdelt: 15-03-2019

Samrådsspm. om EU's grænseværdier for luftforurening, til miljø- og fødevareministeren

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version