LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om tidsfristen for Straffelovsrådets udarbejdelse af modeller til en samtykkebaseret voldtægtslovgivning, til justitsministeren

Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
LIU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. april 2019

Strafferetskontoret

Julie Christine Gade Mi-

kkelsen

2019-730-0311

1098959

STRAFFELOVRÅDETS

KOMMISSORIUM

om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse i straffeloven

Straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser indeholder en række for-

skellige forbrydelser, som har til formål dels at beskytte den enkeltes ret til

seksuel selvbestemmelse og seksuel integritet, dels at beskytte børn og unge

og visse særligt udsatte personer mod seksuelle overgreb.

Det gælder f.eks. straffelovens § 216 om voldtægt, §§ 218-220 om samleje

ved forskellige former for udnyttelse mv., § 221 om samleje ved tilsnigelse

og § 222 om samleje med en person under 15 år.

Bestemmelserne i straffelovens kapitel 24 er ændret flere gange siden straf-

feloven fra 1930. Der er senest foretaget en gennemgribende revision af ka-

pitlet ved en lovændring i 2013, som bl.a. baserede sig på Straffelovrådets

betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser.

Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvinger

sig samleje ved vold eller trussel om vold (nr. 1) eller skaffer sig samleje

ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en

tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at mod-

sætte sig handlingen (nr. 2).

Samleje skal efter § 216, stk. 1, nr. 1, være tiltvunget og kan være udøvet

ved vold eller trussel om vold.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om tidsfristen for Straffelovsrådets udarbejdelse af modeller til en samtykkebaseret voldtægtslovgivning, til justitsministeren

Vold omfatter fysisk magtanvendelse både i form af mekanisk tvang (hvor

gerningsmanden i kraft af større fysisk styrke gennemtvinger samleje, eller

hvor en eller flere holder offeret, mens en anden gennemfører samlejet) og

i form af kompulsiv tvang (hvor slag eller anden magtanvendelse bevirker,

at offeret opgiver videre modstand). Vold efter § 216, stk. 1, nr. 1, omfatter

generelt mildere former for vold, herunder handlinger, som ikke nødvendig-

vis falder under straffelovens § 244 om simpel vold.

Efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, er det for det første strafbart at skaffe

sig samleje ved tvang. Tvangen skal være omfattet af straffelovens § 260,

uden at der var tale om vold eller trusler om vold. Bestemmelsen kriminali-

serer endvidere at skaffe sig samleje med en person, der befinder sig i en til-

stand eller situation, hvor den pågældende er ude af stand til at modsætte sig

handlingen. Det omfatter både forhold, hvor forurettedes tilstand medfører,

at den pågældende ikke kan modsætte sig handlingen, f.eks. på grund af

søvn, bevidstløshed, stærk beruselse, fysisk lammelse eller lignende, og til-

fælde, hvor forurettede er i en situation, hvor denne ikke kan modsætte sig

handlingen (såkaldte overrumplingstilfælde).

For voldtægt straffes endvidere den, der har samleje med et barn under 12

år, jf. straffelovens § 216, stk. 2.

Strafferammen for overtrædelse af straffeloven § 216, stk. 1, er fængsel ind-

til 8 år. Straffen kan dog stige med fængsel indtil 12 år, hvis voldtægten har

haft en særligt farlig karakter, f.eks. hvis der er anvendt kniv eller farligt

halsgreb, eller hvis der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændighe-

der, jf. straffelovens § 216, stk. 3. Overtrædelse af straffelovens § 216, stk.

2, straffes med fængsel indtil 12 år. Efter straffeloven § 216, stk. 4, skal der

ved fastsættelse af straffen lægges vægt på den særlige krænkelse, der er

forbundet med lovovertrædelsen.

I de årlige Offerundersøgelser estimeres det, at ca. 5.400 kvinder årligt

udsættes for tvangssamleje eller forsøg herpå, mens politiet i 2017 modtog

1.457 anmeldelser om voldtægt eller voldtægtsforsøg. Der sker sigtelse i

knap 60 pct. af de anmeldte sager. Kun en mindre del af sigtelserne fører til

tiltale og efterfølgende domfældelse ved domstolene.

Undersøgelser peger på, at nogle af de forhold, der kan afholde ofre fra at

anmelde en voldtægt, er selvbebrejdelse, frygt for sociale repressalier, usik-

kerhed om hændelsesforløbet, at ofrene ikke opfatter handlingen som straf-

bar, og manglende tillid til, at politiet og/eller retssystemet kan hjælpe dem,

herunder hvis der er få beviser.

Straffelovens § 216 om voldtægt bør afspejle det samfund, som vi lever i.

Bestemmelsen skal derfor også sikre, at der ikke er tvivl om, at seksuelle

handlinger altid skal være frivillige for de involverede parter, og bidrage til

en generel forståelse af, hvor grænserne går mellem acceptabel seksuel ad-

færd og strafbar seksuel adfærd.

Straffelovrådet anmodes derfor om at foretage en gennemgang af straffe-

lovens § 216 om voldtægt med fokus på, om bestemmelsen i tilstrækkelig

tydelig grad afspejler, at seksuelle handlinger skal være frivillige.

Straffelovrådet anmodes i den forbindelse også om at komme med konkrete

forslag til, hvordan en nyaffattelse af straffelovens § 216 om voldtægt kan

udformes, således at det tydeliggøres, at enhver seksuel handling skal bygge

på gensidig frivillighed. Dette skal naturligvis ske under hensyntagen til det

grundlæggende princip om, at enhver, der anklages for en lovovertrædelse,

skal anses for uskyldig, indtil hans eller hendes skyld er bevist i overens-

stemmelse med loven.

Straffelovrådet bør i den forbindelse særligt overveje, hvordan betingelsen

om frivillighed nærmere kan defineres. Straffelovrådet anmodes i den for-

bindelse om at komme med eksempler på, hvordan anklagemyndigheden

konkret kan løfte bevisbyrden for, at der ikke foreligger frivillighed, herun-

der i situationer hvor der ikke har været andre til stede end de to parter.

Det bør endvidere overvejes, om de gerningsmomenter, som er oplistet i den

nuværende straffelovs § 216 om voldtægt, bør indgå i bestemmelsen som

omstændigheder, der udelukker frivillighed, eller om dette i stedet bør be-

skrives i bemærkningerne til bestemmelsen.

Straffelovrådet bør herudover overveje, hvordan en ny voldtægtsbestem-

melse i straffeloven, som baserer sig på frivillighed, kan afgrænses i forhold

til de øvrige bestemmelser i straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydel-

ser.

Der skal således tages stilling til, hvordan en ny bestemmelse skal forholde

sig til bl.a. straffelovens §§ 218-220 om samleje ved udnyttelse mv. og §

221 om samleje ved tilsnigelse, herunder om bestemmelserne, som en kon-

sekvens af nyaffattelsen af straffelovens § 216 om voldtægt, bør ophæves,

eller om der bør opretholdes en selvstændig kriminalisering heraf med hen-

blik på, at sådanne overtrædelser ikke betragtes som voldtægt.

Straffelovrådet anmodes desuden om særligt at overveje, hvordan en ny

voldtægtsbestemmelse kan affattes, således at der fortsat kan opretholdes

den nødvendige graduering af henholdsvis strafferammer og strafniveauer

afhængig af overtrædelsens karakter og grovhed.

Endelig anmodes Straffelovrådet om at belyse, hvilke konsekvenser de kon-

krete forslag til en nyaffattelse af straffelovens § 216 vil få i forhold til be-

visførelse og bevisvurdering i sager om voldtægt, og hvilken betydning ny-

affattelsen skønnes at kunne få for udviklingen i anmeldelser, sigtelser, til-

taler og domfældelser for voldtægt.

Det forudsættes, at Straffelovrådet inddrager regler og erfaringer fra andre

lande, der har en frivillighedsbaseret eller lignende bestemmelse om

voldtægt, i relation til bl.a. udformningen og afgrænsningen af bestemmel-

sen.

Straffelovrådet anmodes om at afgive en betænkning med forslag til

(mindst) en ny bestemmelse i straffelovens § 216 om voldtægt og eventu-

elle konsekvensændringer af de øvrige bestemmelser i straffeloven kapitel

24 om seksualforbrydelser samt et lovudkast, der afspejler rådets anbefalede

regulering. Straffelovrådet kan komme med forslag til mere end én model

for udformningen af bestemmelsen. Betænkningen afgives så vidt muligt se-

nest 6 måneder efter påbegyndelse af opgaven.