Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
LIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Ligestillingsud-
valget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 6390
Doknr.
638269
Dato
18-12-2018
Folketingets Ligestillingsudvalget har d. 22. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 14 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 14:
”Hvilke data går tabt som konsekvens af beslutningen om, at Socialstyrelsens
årsstatistik for kvindekrisecentre fremover kun udkommer hvert andet år i ste-
det for hvert år, jf. LIU alm. del - bilag 24, hvoraf det fremgår, at viden om antal
henvendelser vedrørende plads på kvindecentre, hvilke voldsformer der er tale
om, hvor længe volden har stået på, relationen til voldsudøveren, og om barnet
har overværet vold mod moderne ikke kan afdækkes via Danmarks Statistik?
Og hvad er ministerens kommentar hertil?”
Svar:
Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecenter omlægges til en
undersøgelse af vold i nære relationer. Den nye undersøgelse af vold i nære
relationer vil
–
ligesom det har været tilfældet for en del af Socialstyrelsens
årsstatistik for kvinder og børn på krisecenter
–
have fokus på voldens omfang
og former. Det kan fx være typen af vold, voldens varighed, relationen til volds-
udøveren mv.
Årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter blev oprindeligt udarbejdet af
LOKK, hvilket også har afspejlet sig i, at årsstatistikken har indeholdt en række
oplysninger om kvindekrisecentrenes organisering og indsats.
Den nye undersøgelse vil også omfatte ambulante tilbud til voldsudsatte og
mandecentre, og fokus vil således være på voldens omfang og former på tværs
af indsatser, og ikke
–
som det har været tilfældet med Socialstyrelsens Årssta-
tistik for kvinder og børn på krisecenter
–
specifikt på kvindekrisecentrenes
indsats.
Det nye undersøgelsesdesign udvikles, så undersøgelsen er klar til gennemfø-
relse for første gang i 2020. De nærmere rammer for den nye undersøgelse
blive drøftet med partierne bag satspuljen, når de ligger fast.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1