Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
11. marts 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 13. februar 2019, efter ønske fra Mogens Jensen (S),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 98 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvad der skal ske med de tre ledige DAB-frekvenser efter DRs
lukning af P6, P7 og P8, herunder om de bliver sendt i udbud og i så fald under hvilke
forudsætninger?
Svar:
I henhold til public service-kontrakten skal DR senest i 2020 tilbyde et radiotilbud på
flow bestående af P1, P2, P3, P4 og P5. Det betyder, at DR i 2020 lukker de digitale
radiokanaler P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz.
DAB-sendenettet i Danmark er inddelt i tre blokke, der sender i hver deres
frekvensbånd. DAB-blok 1 indeholder kommercielle radiokanaler, og Digital Radio
Teracom er distributør i blok 1. DAB-blok 2 er public service-blokken, hvor DR er
distributør. Her ligger DR’s kanaler og Radio24syv. DAB-blok
3 er det regionalt opdelte,
kommercielle DAB-net. Distributionen varetages af regionale sendesamvirker.
Den enkelte DAB-kanal sender ikke på en allokeret frekvens, sådan som det kendes fra
FM-sendenettet. I de enkelte DAB-blokke sker således en fordeling af den samlede
sendekapacitet mellem de kanaler, der udsendes. Antallet af kanaler i en given DAB-
blok afhænger således af, hvilken sendekapacitet der allokeres til de forskellige
kanaler.
Lukningen af P6, P7 og P8 indebærer, at der frigøres sendekapacitet i blok 2, hvor DR
som nævnt er distributør. Den ledige sendekapacitet kan bruges til enten at udsende
nye radiokanaler (eksempelvis den nye digitale radiokanal, der etableres i henhold til
medieaftalen for 2019-2023 eller til at forbedre lydkvaliteten på de tilbageværende
kanaler (DR’s
kanaler eller Radio24syv).
Dok. nr. 19/00538-4