Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2025679_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
6. marts 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 8. februar 2019, efter ønske fra Orla Hav (S), stillet
mig følgende spørgsmål, nr. 92 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvor stort et skatteprovenu streamingtjenesterne forventeligt vil
generere, når den bebudede skat i medieforliget på 2 pct. af omsætningen træder i
kraft?
Svar:
Det fremgår bl.a. af Medieaftalen for 2019-2023,
at ”Udbydere af streaming-tjenester
pålægges at investere 2 pct. af deres omsætning i Danmark i form af direkte
investeringer i nyt dansksproget indhold. Forpligtelsen skal gælde alle streaming-
tjenester på det danske marked, herunder udenlandske tjenester, der retter deres
aktiviteter mod Danmark.” Den nærmere udmøntning af ordningen skal aftales mellem
parterne bag medieaftalen med henblik på, at ordningen kan træde i kraft den 1. januar
2020.
Kulturministeriet har igangsat en undersøgelse med en kortlægning af streaming-
tjenester på det danske marked og deres forretningsområder- og modeller.
Kortlægningen, der gennemføres af et eksternt konsulentfirma, skal indgå som
grundlag for udarbejdelse af et oplæg til medieaftalekredsen om den nærmere
udformning af ordningen, herunder nærmere afgrænsning af, hvilke tjenester, der bør
være omfattet. På baggrund af drøftelsen i medieaftalekredsen af oplægget udarbejdes
der efterfølgende et lovudkast med henblik på udsendelse i høring medio 2019.
Det er på denne baggrund endnu ikke muligt at oplyse, hvor stort et bidrag den nye
ordning forventeligt vil generere til produktion af nyt dansksproget indhold.
Mette Bock
Dok. nr. 19/00529-11