Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
28. februar 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 31. januar 2019, efter ønske fra Daniel Toft
Jakobsen (S), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 83 (Alm. del), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål:
Hvad er ministerens holdning til muligheden for at etablere en mere solidarisk og
mindre vilkårlig ordning til betaling for udgravning af fortidsminder i forbindelse med
anlægsarbejde f.eks. i form af en fond finansieret på samme måde som den nuværende
stormflodsordning?
Svar:
Mulighederne for såvel etablering af en forsikringsordning som en privat
forsikringsfond er blevet undersøgt tidligere.
Som led i Aftale om Vækst og udvikling i hele Danmark fra 2016 blev muligheden for at
etablere en privat forsikringsordning til dækning af udgifterne til arkæologiske
undersøgelser, undersøgt i samarbejde med brancheorganisationerne og Forsikring &
Pension. Vurderingen var, at der ikke er volumen nok i udgifterne til de arkæologiske
undersøgelser til, at en forsikringsordning vil kunne svare sig.
Endvidere har Slots- og Kulturstyrelsen i 2018 drøftet med Bygge- og Råstofbranchen,
om der var interesse for at oprette en fælles puljeordning til dækning af udgifter til
arkæologiske undersøgelser. Bygge- og Råstofbranchen vurderede, at en sådan ordning
- uanset om der er tale om en forsikringsordning, en fonds- eller puljeordning
–
ville
opfattes som endnu en afgift, hvilket branchen ikke kan tilslutte sig. Desuden
vurderede råstofbranchen specifikt, at det vil være svært at samle råstofbranchen om
en pulje og at det ville være en tung administrativ opgave at løse.
Min vurdering er på den baggrund, at det ikke pt. er relevant med en fonds- eller
forsikringsordning.
Mette Bock
Dok. nr. 19/00396-2