Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2046436_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
Den 15. april 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 30. januar 2019, efter ønske fra Bertel Haarder (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 80 (Alm. del), som jeg
i forlængelse af mit
midlertidige svar af 26. februar 2019
hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse gevinsten for en gennemsnitsfamilie, når licensen er fuldt udfaset
i 2022 fordelt på hver region?
Svar:
Kulturministeriet har, jf. mit midlertidige svar af 26. februar 2019, anmodet
Finansministeriet om bidrag til besvarelse af spørgsmålet. Finansministeriet har den
10. april 2019 fremsendt nedenstående bidrag, som jeg skal henvise til:
”Det lægges til grund, at der spørges til gevinsten ved den samlede omlægning fra
licensfinansiering til skattefinansiering af public service for en gennemsnitsfamilie.
Af direkte betydning for husholdningernes økonomi indebærer aftalen, at medielicensen
afskaffes, personfradraget reduceres, og der indføres en mediecheck til pensionister med
en personlig tillægsprocent på 100.
Medielicensen udgjorde 2.527 kr. i 2018. Da licensen prisreguleres, ville den i 2022
udgøre 2.447 kr. opgjort i 2019-niveau
1
. Besparelsen ved en afskaffelse af medielicensen
skønnes således at udgøre 2.447 kr. i 2019-niveau for de husstande, der betaler licens.
Baseret på det samlede licensprovenu og antallet af husstande kan det
beregningsteknisk lægges til grund, at knap 670.000 husstande ikke betalte licens i
2018
2
. Disse husstande opnår ikke nogen besparelse ved en afskaffelse af licensen.
1
Udledt ved at fremskrive de 2.527 kr. til 2022 med forbrugerprisindekset og tilbagediskontere til 2019-niveau med
udviklingen i reguleringstallet (lønudviklingen).
2
Husstande er afgrænset efter Danmarks Statistiks familiebegreb, hvilket indebærer at der kan være flere familier på
samme adresse (fx indgår tre studerende, der deler en lejlighed som tre selvstændige familier, der principielt hver skal betale
licens). I opgørelsen er det antaget, at pensionister med mulighed for nedsat licens har mindre sandsynlighed for at være
Jour. nr. 19/00364-19
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om gevinsten for en gennemsnitsfamilie, når licensen er fuldt udfaset i 2022 fordelt på hver region, til kulturministeren
2046436_0002.png
Side 2
I stedet for licensen finansieres public service fremadrettet gennem indkomstskatten
via en reduktion af personfradraget. Fuldt indfaset reduceres personfradraget for
personer over 18-år med 3.000 kr. (2019-niveau). Reduktionen indfases over en fireårig
periode fra 2019 til 2022.
Skatteværdien af en forhøjelse af personfradraget med 3.000 kr. udgør 1.134 kr. i en
gennemsnitskommune, hvilket for en familie med to voksne svarer til en skattestigning
på 2.267 kr., dvs. omtrent samme niveau som den sparede licens. For en enlig
indebærer reduktionen af personfradraget en skattestigning på 1.134 kr. mens den
sparede licens udgør 2.447 kr. i 2019-niveau. Dermed indebærer omlægningen fra
licensfinansiering til skattefinansiering en økonomisk gevinst for enlige, mens par er
stillet omtrent uændret, hvilket netop er et af målene med omlægningen, nemlig et
opgør med et ubalanceret system, hvor enlige betaler det samme som husstande med
flere personer
upåagtet at større husstande har et større medieforbrug.
Dertil kommer, at sortseere i det nuværende system fremadrettet ikke længere kan
slippe for at betale til public service, idet alle voksne (med indkomst over
personfradraget) kommer til at betale via indkomstskatten. Omlægningen har
endvidere den fordel, at der ikke længere vil være behov for en administrativt tung og
dyr licensadministration.
Det bemærkes, at blinde og stærkt svagsynede ikke bidrager til licensfinansieringen,
men som følge af omlægningen vil bidrage til finansieringen af public service (via
indkomstskatterne). Der er som kompensation afsat 10,0 mio. kr. årligt til initiativer
målrettet gruppen. Der er i den opgjorte virkning af omlægningen for en
gennemsnitsfamilie ikke indregnet et bidrag fra kompensationen til blinde og stærkt
svagsynede.
Pensionister med en personlig tillægsprocent på 100, dvs. pensionister med beskedne
supplerende indtægter (op til 21.000 kr. for enlige og 41.500 kr. for par), betaler nedsat
licens, hvilket vil sige halv licens. Den enlige pensionist med nedsat licens er således
stillet omtrent uændret som følge af omlægningen fra licens til skattefinansiering, mens
parfamilien umiddelbart opnår et tab på knap 1.100 kr.
For at tage højde for at gevinsten ved afskaffelse af licensen kun er halv så stor for
pensionister med nedsat licens, indføres der en mediecheck på 938 kr. (2019-niveau)
3
,
som indfases gradvist fra 2019 til 2022. Mediechecken er skattepligtig og indebærer en
økonomisk gevinst for pensionister med beskedne supplerende indtægter på ca. 580 kr.
for enlige og ca. 1.170 for par i en gennemsnitskommune. Mediechecken indgår ligesom
sortseer. Omvendt er det lagt til grund, at adresser (husstande), hvor der bor flere familier, har betydelig større
sandsynlighed for ikke at betale licens.
3
Opgjort med udgangspunkt i reguleringsprocenten før FL19, idet aftalen om omlægning af licensen er før FL19, og
virkningen af øget regulering af bl.a. mediechecken er indregnet i FL19.
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om gevinsten for en gennemsnitsfamilie, når licensen er fuldt udfaset i 2022 fordelt på hver region, til kulturministeren
2046436_0003.png
Side 3
den supplerende pensionsydelse ikke i grundlaget indtægtsregulering af boligstøtte, og
der er modsat den supplerende pensionsydelse ikke knyttet en formuebetingelse med
modtagelse af mediechecken.
Samlet set vurderes den økonomiske gevinst for en gennemsnitsfamilie at udgøre 210
kr. i 2022 opgjort i 2019-niveau. At omlægningen indebærer en gevinst for
gennemsnitsfamilien skal ses i sammenhæng med, at omlægningen samtidig indebærer
en besparelse på DR.
Den gennemsnitlige gevinst vil være størst i de dele af landet, hvor der relativt set er
flest enlige, og mindst i de dele af landet, hvor der relativt set er flest par og familier
med hjemmeboende børn over 18 år. Derudover vil skatteprocenten i regionens
kommuner have betydning for den gennemsnitlige lempelse, idet skatteværdien af
reduktionen af personfradraget vil afhænge af kommune- og kirkeskatteprocenten,
mens medielicensen er ens på tværs af landets kommuner.
Den årlige gevinst i 2022 skønnes at være størst for gennemsnitsfamilien i region
Hovedstaden, hvor den udgør ca. 270 kr., og mindst for gennemsnitsfamilien i region
Sjælland, hvor den udgør 170 kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Økonomisk gevinst ved
Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen
for en
gennemsnitsfamilie i hver af landets regioner, 2022 i 2019-niveau
Antal
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Hele landet
Gevinst for gennemsnitsfamilien
1.000 familie
1.006
434
631
669
307
3.047
Kr.
270
170
190
190
180
210
Anm.: Opgørelsen af baseret på oplysninger om befolkningen i 2016 fremskrevet til
2019-niveau og justeret for indfasning af vedtagne skatteregler samt
befolkningsudvikling og sammensætning frem mod 2022, herunder forhøjelse
af folkepensionsalderen fra 65 år i 2018 til 67 år i 2022.
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.
Opgørelsen af de regionale forskelle skal læses med det forbehold, at der ikke er taget
eksplicit stilling til en eventuel regional forskel i andelen af sortseere. Det skønnede
antal sortseere er udvalgt tilfældigt blandt landets familier
dog således at
pensionister med personlig tillægsprocent på 100 (der har mulighed for nedsat licens) er
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om gevinsten for en gennemsnitsfamilie, når licensen er fuldt udfaset i 2022 fordelt på hver region, til kulturministeren
Side 4
udvalgt med lavere sandsynlighed end andre familier, mens familier der deles om
samme adresse er udvalgt med højere sandsynlighed.”
Mette Bock