Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
26. februar 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 30. januar 2019, efter ønske fra Bertel Haarder (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 79 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvor mange husstande, der med regeringens lov om frit TV-valg
har fået mulighed for at blive fritaget fra den fælles programforsyning?
Svar:
Kulturministeriet er ikke i besiddelse af faktuelle tal for, hvor mange husstande, der
har fået mulighed for at blive fritaget fra fælles programforsyning som følge af den i
maj 2016 vedtagne lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje
og lov om leje af almene boliger. Heller ikke Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Slots- og Kulturstyrelsen, der alle har været
involveret i lovændringen og opfølgningen herpå, er ifølge det oplyste i besiddelse af
sådanne tal.
Udgangspunktet for lovændringen var, at alle husstande skal have mulighed for at
framelde sig fælles programforsyning.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 138, fremsat den 26. februar 2016)
fremgår under punkt 3.1.2, at konsulentfirmaet Deloitte i en rapport fra 2013 har
anslået, at ca. 650.000 husstande har fælles programforsyning. Heraf ansloges ca.
130.000 at være programforsynet via ældre såkaldte ”sløjfeanlæg”,
hvor muligheden for
enkelthusstandes framelding forudsætter investering i nye anlæg. Som det også
fremgår af bemærkningerne, omfatter de 650.000 ikke husstande i fritliggende boliger
(parcelhuse mv.), som imidlertid godt kan være omfattet af en fælles programforsyning,
f.eks. i kraft af medlemskab af en grundejerforening. Antallet af husstande, der
potentielt berøres af lovforslaget, vurderedes derfor at kunne være større end de
650.000.
Dok. nr. 19/00364-4