Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2021969_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
27. februar 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 30. januar 2019, efter ønske fra Bertel Haarder (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 70 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren give et skøn over udviklingen i billet- og entrepriser på statens museer
og teatre det seneste årti, set i forhold til den almindelige velstandsudvikling, når der
ses bort fra de store statslige museers periode med gratis adgang?
Svar:
Hvad angår de statslige museer, så har der, som spørger også nævner, været gratis
adgang til Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst frem til medio 2016 (Statens
Museum for Kunst har dog haft entré til særudstillinger i perioden). Da de besøgende
på Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst udgør langt størstedelen af de besø-
gende på de statslige museer, vil en sammenligning af prisudviklingen for billetter på
de statslige museer og den almindelige velstandsudvikling ikke være meningsfuld, idet
der ingen prisudvikling er på gratis billetter.
For så vidt angår statens teatre oplyser Det Kongelige Teater, som er det eneste statsli-
ge teater, at billetpriserne i sæson 2018/2019 i gennemsnit ligger ca. 25 procent højere
end de tilsvarende billetpriser i sæson 2008/2009. Teatret har udregnet den gennem-
snitlige billetpris på baggrund af den gennemsnitlige udbudte billetpris, og ikke den
faktiske salgspris, der bl.a. påvirkes af rabatter i forbindelse med unge, abonnenter etc.
Det Kongelige Teater oplyser, at stigningen i billetpriserne udgjorde ca. 22 pct. i den
første halvdel af perioden frem til sæson 2012-13, mens billetpriserne herefter er holdt
konstant frem til en justering på ca. 3 pct. i sæsonen 2017-18.
Det Kongelige Teater bemærker, at udviklingen i billetpriserne indeholder en stor vari-
ation i forhold til kunstart, teatrets forskellige huse/sale og de forskellige priskategorier
for billetter indenfor den enkelte sal. Teatret oplyser supplerende, at der over den 10-
Dok. nr. 19/00362-3
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om udviklingen i billet- og entrepriser på statens museer og teatre det seneste årti, set i forhold til den almindelige velstandsudvikling, til kulturministeren
2021969_0002.png
Side 2
årige periode er tilført flere mindre formater af forestillinger, der gør det muligt at
komme i teatret til en lavere pris end tidligere.
Den almindelige velstandsudvikling vurderes ved hjælp af Danmarks Statistiks oplys-
ninger om BNP pr. indbygger i perioden 2008 til 2017. Her udgør stigningen 15 procent,
jævnfør tabel 1. Der findes ikke på nuværende tidspunkt oplysninger for 2018. Set i
forhold til det generelle mål for velstandsniveauet, er Det Kongelige Teaters billetpriser
eksklusiv rabatter altså steget mere end velstandsniveauet i samme periode.
Tabel 1. Udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger i Danmark i peri-
oden 2008-2017
Løbende priser
BNP pr. indbygger i 1000
kr.
Indekstal for BNP pr.
indbygger i med 2008 som
basisår
2008
328
2009
311,8
2010
326,4
2011
331,6
2012
339
2013
343,8
2014
351,1
2015
358,4
2016
366,6
2017
377,7
100
95
100
101
103
105
107
109
112
115
Kilde:
Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel NAN1.
Mette Bock