Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
24. januar 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 16. januar 2019, efter ønske fra Morten Marinus
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 67 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Af svar på KUU alm. del - spørgsmål 45 fra 17. december 2018 fremgår det, at
ministeren her svarer på ”videredistribution” i en form, hvor modtager får signalet
via
terrestrisk (Antenne), Satellit (Parabol) eller fiber (Lys). Det ønskede samarbejde drejer
sig udelukkende om de ”nuværende” OTT signaler, som leveres fra AKAMAI, som er
den verdensomspændende leverandør til ”signaler over IP”. Ministeren bedes i dette
lys
kommentere henvendelsen af 3/10-18 fra HPT Aps om Danmarks Radio i udlandet.
Endvidere bedes ministeren oplyse følgende:
1. Hvordan vil ministeren sikre (mis)brugen fra udlandet?
2. Hvordan vil ministeren sikre en korrekt opkrævning fra udlandet?
3. Hvordan vil ministeren reagere overfor befolkningen i Danmark, når det bliver
offentliggjort man kan s(nyde) fra udlandet?
4. Hvordan vil ministeren påvirke de retsinstanser som skal sikre pengene bliver
opkrævet og leveret til brug for Danmarks Radio?
5. Hvad er hindringen for ikke at gennemføre en positiv løsning som gør, at brugerne
fra Danmark og udlandet har samme betingelser?
Svar:
Der ønskes i spørgsmålet mine kommentarer til henvendelsen af 3. oktober 2018 fra
HPT Aps om DR i udlandet. Jeg har kommenteret denne henvendelse i min besvarelse
af 17. december 2018 af KUU spørgsmål nr. 45 (alm. del). Jeg har ikke yderligere at
tilføje til denne besvarelse.
Der ønskes endvidere i spørgsmålet oplysninger om en række forhold vedrørende
mulighederne for at se DR’s tv-programmer
i udlandet. Jeg forstår spørgsmålene
således, at de dels handler om HPT Aps’ ønske om at distribuere DR i udlandet, dels om
muligheder for at se dansk tv ved hjælp af såkaldte VPN-forbindelser fra udlandet.
Dok. nr. 19/00187-3