Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
1995969_0001.png
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
2. januar 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 5. december 2018, efter ønske fra Karin Nødgaard
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 56 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Hvorledes arbejder e-sport-branchen i Danmark med udfordringerne vedr. hhv.
doping og matchfixing?
Svar:
Kulturministeriet har godkendt en samarbejdsaftale mellem Anti Doping Danmark
(ADD) og Esport Danmark for så vidt angår den foreningsbaserede del af esporten
organiseret i Esport Danmark. I henhold til aftalen kan ADD udføre dopingkontrol både
på eget initiativ og efter nærmere aftale med Esport Danmark, ligesom ADD kan bistå i
forbindelse med evt. matchfixing under Esport Danmark. Esport Danmark har oprettet
et disciplinærudvalg til afgørelse af evt. sager på de to områder.
ADD oplyser for så vidt angår den privat organiserede og professionelle del af esporten i
Danmark, at esporten ikke p.t. direkte er underlagt regler vedr. doping og matchfixing.
ADD har været i dialog med en enkelt arrangør af kommercielle esport-stævner, men
det har endnu ikke udmøntet sig i et konkret samarbejde.
ADD har endvidere oplyst, at der er internationale tiltag (Esports Integrity Coalition,
ESIC) til bekæmpelse af matchfixing m.v., men at der ikke er samme organisering som i
den øvrige idræt. Esportens struktur med spilfirmaernes design af spil og regler og
store private kommercielle interesser hos arrangørerne, manglende disciplinærorganer
og manglende mulighed for gensidig anerkendelse af evt. sanktioner m.v. gør det
vanskeligt at opnå entydige regler på området.
Jeg kan som supplement til svaret fra ADD oplyse, at jeg finder problemstillingen
yderst relevant, og at jeg vil tage emnet op i forbindelse med den kommende esport
strategi, som erhvervsministeren og jeg vil udarbejde i løbet af foråret 2019.
Mette Bock
Dok. nr. 18/04420-3