KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om talepapir fra samrådet den 21/11-18 om ministerens indstilling til direktivforslaget om ophavsret på det digitale indre marked, til kulturministeren

Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt

FULD TALE

Arrangement:

Åbent eller lukket:

Dato og klokkeslæt:

Sted:

Taletid:

Forv. Antal deltagere:

Evt. andre forhold

ministeren bør være

opmærksom på:

Kontaktperson:

KUU 21.11 og FEU 23.11

Folketinget

8. november 2018

Lasse Lau Nielsen, Fuldmægtig,

[email protected],

tlf. 41 39 38 83

Nicky Valbjørn Trebbien, faglig leder

ophavsret,

[email protected];

tlf. 50 91 77 12

KULTURMINISTERIET BEMÆRKER,

AT, DET TALTE ORD GÆLDER.

I de første mange år af internettets levetid

fungerede det på en sådan måde, at man som

borger kunne gå ind og besøge forskellige

hjemmesider, men man kunne ikke interagere

med andre brugere.

I dag er situationen en anden. Mulighederne for

at dele synspunkter eller egenproduceret

materiale med andre er rigtig gode, og der er

mange, der tillægger det stor værdi ikke kun at

Dok. nr. 18/03742-83

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om talepapir fra samrådet den 21/11-18 om ministerens indstilling til direktivforslaget om ophavsret på det digitale indre marked, til kulturministeren

have adgang til, hvad man kan betegne som

”professionelt” indhold,

men også have adgang

til at se fx videoer, der viser andre borgeres

mere eller mindre heldige hverdag.

Dette nye brugerdrevne internet er derfor

kommet for at blive. Men det har også ført

nogle udfordringer med sig.

Nye aktører som fx internetplatforme får større

og større betydning, og på grund af deres

centrale rolle på internettet er de i en god

position til at tjene penge på brugernes deling af

indhold.

Det giver udfordringer for de traditionelle

forretningsmodeller, hvor alt materiale

udvælges af indholdsudbyderne selv. Jeg

tænker her på de klassiske streamingtjenester,

broadcastere osv.

Det skaber dog også nye muligheder for

rettighedshaverne for at tjene penge. Og her

tænker jeg ikke kun på de traditionelle og

professionelle rettighedshavere, men også

”nye” rettighedshavergrupper,

som fx

Youtubers.

Der er således en masse modsatrettede hensyn,

der skal vejes op imod hinanden, når vi

moderniserer de ophavsretlige regler i EU.

Man skal også have for øje,

at ”ophavsret”

ikke

er en niche længere. Det var det måske før i

tiden. Men i dag er næsten alt, der lægges på

internettet, på den ene eller anden måde

ophavsretligt beskyttet.

Helt almindelige handlinger på internettet vil

derfor tit involvere brugen af beskyttet

materiale, og det er derfor vigtigt, at reglerne

følger med. Vi skal både sikre, at

rettighedshaverne får betaling for brug af deres

indhold. Og vi skal sikre, at reglerne ikke er en

urimelig barriere for ytringsfrihed eller

udviklingen af nye tjenester og teknologier.

Risikoen kan ellers være, at befolkningen

mister respekten for kunstnernes arbejde og

producenternes investeringer i det arbejde.

Det forhandlingsoplæg, som jeg vil læse op om

lidt, søger at imødekomme disse udfordringer.

Forhandlingsoplægget er ikke nyt på alle

punkter. Det er i store træk en videreførelse af

det nuværende forhandlingsoplæg, som alle

partier støttede op om for et år siden.

Det tager dog højde for den

forhandlingssituation, som vi i dag står i, hvor

særligt artikel 13 er blevet væsentligt

omskrevet.

Jeg vil tillade mig at fremhæve en række

vigtige punkter:

For det første

støttes det, at medlemsstaterne

får valgfrihed ift. at lave regler om tekst- og

datamining. Denne teknik er helt afgørende i

forhold til at sikre udviklingen af fx kunstig

intelligens og mange apps. Lande som USA og

Japan vil løbe fra os, hvis vi ikke finder en god

løsning. Og det er noget, som efterspørges af

det danske erhvervsliv.

For det andet

støttes de nye regler om

aftalelicens. Det er min opfattelse, at dette er et

synspunkt, som deles af alle partierne.

For det tredje

lægges der op til, at hvis der skal

indføres en undtagelse om brug af værker, der

ikke er i handlen længere, så skal

rettighedshaverne sikres et højt

beskyttelsesniveau. Indførsel af en sådan

undtagelse er ikke en prioritet for Danmark,

men Europa-Parlamentet ønsker regler om det.

For det fjerde

arbejdes der for, at en række af

de helt nye forslag, som Europa-Parlamentet

har lagt på bordet, udgår. Dette er forslag, som

vurderes at kunne have væsentlig

samfundsmæssig betydning, men hvor der ikke

er udarbejdet konsekvensanalyser. Disse forslag

vedrører bl.a. en undtagelse for brugergenereret

indhold, EU-pligtaflevering og rettigheder for

sportsarrangører.

For det femte

lægges der op til en justering og

fokusering af tilgangen til artikel 13.

Grundtanken er stadig, at rettighedshavernes

position skal forbedres betydeligt, men reglerne

skal være til at administrere i praksis.

Der lægges op til, at det gøres helt klart, at

udgangspunktet er, at platforme, som agerer på

samme måde som en klassisk indholdsudbyder,

skal betale til rettighedshaverne. Platforme, som

primært laver alt muligt andet, skal ikke

omfattes af reglerne, selvom beskyttet materiale

deles på platformene. Det betyder ikke, at disse

platforme går helt fri for ansvar. De bliver bare

ikke omfattet af de skærpede ansvarsregler, som

følger af dette forslag.

Der tages også højde for, at de omfattede

platforme ikke udvælger eller har kendskab til

det materiale, der ligger på platformene. Hvis

man pålægger platformene et objektivt ansvar

for at tjekke alt, hvad der lægges på deres

platforme, så vil det i praksis være meget

vanskeligt at drive platformene. Hvordan skal

platformene vide hvilket materiale, der bliver

lagt op, og hvem rettighedshaverne er?

Forhandlingsoplægget lægger derfor op til, at

når en rettighedshaver henvender sig til en

platform, fordi der ligger ulovligt materiale på

platformen, så har platformen to muligheder.

Enten indgås der en aftale med

rettighedshaverne, eller også nedtages det

ulovlige materiale, og der tages rimelige skridt

til at sikre, at det ikke kommer op igen.

Jeg vil nu læse forhandlingsoplægget

op,(og jeg skal beklage længden).

Jeg starter med artikler, hvor

forhandlingsmandatet ikke er ændret:

Det indstilles, at man fra regeringens

side:



at man generelt støtter

Kommissionens

forslag, dog således at der bør foretages

en række ændringer i forslaget, ligesom

det er afgørende, at muligheden for at

anvende

aftalelicenssystemet

på

uddannelses- og undervisningsområdet

fastholdes;



at man arbejder for,

at de nye tiltag på

ophavsretsområdet

generelt

balancerede, tidssvarende og at de er

klare

forudsigelige

for

rettighedshavere,

brugere

forbrugere;



at man lægger afgørende vægt

på, at

nye regler om digital brug af værker

mv. i undervisningen i forslagets

artikel 4 giver medlemsstaterne

mulighed for at begrænse en

undtagelse for undervisningsbrug i det

omfang, der er passende licenser

tilgængelige på markedet, og at denne

løsning fortsat gør det muligt at

anvende aftalelicenssystemet;



at man arbejder for,

at det bliver

yderligere afklaret, hvad der forstås

ved ”passende licenser”, herunder at

licenserne tager højde for

undervisnings- og

uddannelsessektorens skiftende behov

og samtidig tilgodeser

rettighedshavernes interesser på

betryggende vis;



at man arbejder for,

medlemsstaterne kan sidestille

undervisning, der sker på andre

lokationer, herunder i en virksomheds

lokaler, med undervisning i en

uddannelsesinstitutions lokaler, når

undervisningen sker under kontrol af

en omfattet uddannelsesinstitution, og

der træffes passende foranstaltninger

for at sikre, at kun

undervisningspersonalet og deltagerne

i undervisningen har adgang til

materialet;



at man støtter

forslaget i artikel 5 om

at indføre fælleseuropæiske regler om

bevaring af kulturarven, så længe

reglerne ikke udvides til at omfatte

tilgængeliggørelse af kopierne for

almenheden;



at man støtter

forslagets artikel 10;



at man støtter

forslagets artikel 11 om

indførelse af nye rettigheder til

udgivere af pressepublikationer;



at man lægger vægt på,

at forslagets

artikel 11 ikke gælder for små

tekstbidder, der ikke efter gældende ret

nyder ophavsretslig beskyttelse, fx ved

at det gøres klart, at beskyttelsen ikke

må gå videre end den beskyttelse, som

gælder for journalister mv. i dag;



at man arbejder for,

beskyttelsestiden for de nye rettigheder

til udgivere af pressepublikationer i

forslagets artikel 11 begrænses;



at man støtter

forslagets artikel 12 om,

at medlemsstaterne kan fastsætte en

mulighed for kompensation til forlag;



at man arbejder for

at begrænse de

statsfinansielle

konsekvenser

forslagene; og



at man lægger vægt på,

at fristen for

gennemførelse af forslaget forlænges til

mindst 24 måneder.

Jeg vil nu gå over til de artikler, hvor

forhandlingsmandatet foreslås ændret.

Det indstilles, at regeringen:



at man arbejder for,

at forslaget til

artikel 3 om tekst- og datamining

udvides til at gælde andre aktører, som

står for den offentlige forskning,

herunder kulturarvsinstitutioner,

hospitaler mv.;



at man støtter

forslag, der gør det

muligt for medlemsstaterne at indføre

undtagelser for tekst- og datamining på

andre områder end dem, der er

beskrevet i artikel 3, herunder det

kommercielle område, og vil arbejde

for, at reglerne er praktisk

anvendelige, tager hensyn til

rettighedshavernes legitime interesser,

og ikke forhindrer medlemsstaternes

muligheder for at fastsætte undtagelser

i medfør af de nye regler.



at man arbejder for,

at den løsning,

som foreslås i forslagets artikel 7-9,

giver kulturarvsinstitutionerne en nem

og ubureaukratisk adgang til at

anvende værker, der ikke forhandles,

og at en endelig ordning så vidt muligt

giver medlemsstaterne fleksibilitet i

forhold

til

implementeringen

forslaget;



at man arbejder

for, at hvis der

indføres

undtagelse

for

kulturarvsinstitutionernes

brug

værker, der ikke er i handlen, skal

rettighedshaverne så vidt muligt have

samme beskyttelse, som den der gives,

hvis der indgås en aftale i medfør af

artikel 7;



at man støtter

formålet bag forslaget til

artikel 13 om, at rettighedshaverne

skal have gode muligheder for at få

betaling, når deres værker anvendes på

internettet,

herunder

på

informationssamfundstjenester hvortil

der uploades værker af private borgere;



at man lægger vægt på,

at det bliver

mere klart, hvilke tjenester der bliver

omfattet af forslaget til artikel 13, og

hvilke forpligtelser der pålægges dem,

herunder at der fokuseres på de

tjenester, som er i direkte konkurrence

med de almindelige indholdsudbydere,

navnlig på AV- og musikområdet;



man

støtter

indførsel

foranstaltninger,

såsom

indholdsgenkendelsesteknologier, der

kan understøtte effektiviteten af

aftaler indgået med rettighedshaverne

eller i mangel af aftale forhindre

tilgængeligheden af ulovligt materiale;



at man arbejder for

at sikre, at

forpligtelserne

for

omfattede

informationssamfundstjenester bliver

proportionale, og at de tager højde for

de særlige forhold, der gælder for små-

og mellemstore virksomheder;



at man arbejder for

at begrænse

mulighederne for misbrug af de

foranstaltninger, der omfattes af

artikel 13, bl.a. ved at tydeliggøre

hensynet

til

brugerne

informationssamfundstjenesterne;



at man lægger vægt på,

at det gøres

klart, at platforme med brugeruploadet

indhold,

der

reelt

agerer

som

indholdsudbydere, skal betale til

rettighedshaverne;



at man arbejder for

at platforme, som

tager alle rimeligt skridt til at

forhindre ulovligt materiale på deres

tjenester, har mulighed for at undgå at

ifalde et ansvar;



at man lægger vægt på,

at e-

handelsdirektivets regler, herunder

regler om ansvarsfrihed og forbud mod

en generel overvågningsforpligtelse,

ikke ændres;



at man arbejder for,

at konsekvenserne

af artikel 13 bliver evalueret efter en

årrække;



at man støtter

forslagets artikel 14 om

transparens samt, at medlemsstaterne

har manøvrerum til at justere

forpligtelserne;



at man arbejder for,

at artikel 15 om

aftaleregulering kun sker i særlige

tilfælde, og at en løsning tager højde for

de særlige risici, som forlag og

producenter løber, når de indgår

kontrakter med kunstnerne;



at man støtter forslaget

om indførelse af

et tvistbilæggelsesorgan, så længe

forslaget ikke kræver, at der oprettes

nye organer, og at forslaget ikke

medfører væsentlige statsfinansielle

konsekvenser for Danmark;



at man støtter

princippet om, at

kunstnerne skal have et rimeligt

vederlag, dog således at det ikke må

gribe ind i den frie prisfastsættelse af

rettigheder

eller

medføre

øgede

forpligtelser for staten;



at man støtter,

at der bliver fastsat

regler,

som

præciserer/kodificerer

medlemsstaternes muligheder for at

fastsætte nationale licenssystemer,

såsom aftalelicenssystemet, dog således

at disse regler så vidt muligt afspejler

den aftalelicensordning, der i dag

anvendes i Danmark; og



at man arbejder for

at begrænse de

øvrige nye forslag fra Europa-

Parlamentet, som ikke er en del af

Kommissionens oprindelige forslag,

medmindre de understøtter gældende

dansk ret eller vurderes kun at have

uvæsentlige

konsekvenser

for

Danmark.

Sagen skønnes at burde forelægges

Folketingets Europaudvalg på ny med

henblik på forhandlingsoplæg.