KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om talepapir fra samrådet den 21/11-18 om ministerens indstilling til kulturdelen på kommende rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018, til kulturministeren

Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt

”Det talte ord gælder”

Kulturministerens talepapir til møde i Folketingets Kulturudvalg den 21. november

2018 vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og

sport) den 26.-27. november 2018

Kultur- og sportsdelen af rådsmødet

Dagsordenen for det kommende rådsmøde har for kultur- og sportsdelens

vedkommende seks punkter. Af disse er der to kulturpunkter, to punkter om

audiovisuelle spørgsmål og to punkter om idræt.

Punkt 8

om forslag til forordning om oprettelse af Et Kreativt Europa for perioden

2021-2027 er til forhandlingsoplæg.

øvrige punkter

er til orientering.

[Pkt. 8 om Et Kreativt Europa 2021-2027]

Jeg henviser til samlenotatet og vil gerne først nævne

punkt 8

om forslaget til

støtteprogrammet Et Kreativt Europa målrettet de kulturelle og kreative sektorer i

Europa.

Der er lagt op til, at det nye program skal afløse det nuværende program med samme

navn, som udløber i 2020.

Kort fortalt er programmets mål dels at fremme kulturel og sproglig mangfoldighed

og kulturarven i Europa. Og dels at fremme de kulturelle og kreative sektorers

konkurrenceevne, navnlig i den audiovisuelle sektor.

Konkret lægges der

–

som med det nuværende program

–

op til at støtte kultur- og

filmprojekter udviklet af kunstnere og kulturaktører på tværs af landene, herunder

også lande uden for EU.

Forslaget har derudover fokus på at adressere de nyeste udviklingstendenser i form

af f.eks. udfordringer for Europas kulturelle og kreative sektorer som følge af nye

stærke globale aktører

–

som f.eks. søgemaskiner og online platforme.

Det østrigske formandskab har sat forslaget på rådsmødedagsordenen med henblik

på en fremskridtsrapport.

Da forslaget indgår i forslaget til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027,

det kun de indholdsmæssige dele af forslaget, der er under forhandling nu.

DocNo. 18/02684-63

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om talepapir fra samrådet den 21/11-18 om ministerens indstilling til kulturdelen på kommende rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018, til kulturministeren

Page 2

Forslagets budgetmæssige dele forhandles først senere inden for rammerne af de

overordnede forhandlinger om EU’s flerårige finansielle ramme. Det er

finansministeren, der på et senere tidspunkt vil indhente mandat på den

budgetmæssige del.

En høring blandt berørte parter i Danmark viser overordnet, at der er generel

opbakning til forslaget. Samtidig er der også ønsker til justeringer og præciseringer

af forslaget. Bl.a. er der blandt aktørerne ønske om at forenkle programmet og dets

forvaltning.

Jeg forventer, at formandskabets fremskridtsrapport vil afspejle de hidtidige

drøftelser og opliste de elementer, hvor der især er behov for yderligere diskussion

og afklaring i de videre forhandlinger om forslaget.

Det er sandsynligt, at det kommende rumænske formandskab vil lægge sig i selen

for at få afsluttet forhandlingerne hurtigst muligt i de første måneder af 2019.

Herved vil formandskabet kunne imødekomme Europa-Parlamentets ambition om at

færdigforhandle de indholdsmæssige dele af forslaget inden Europa-

Parlamentsvalget til maj.

Regeringen støtter overordnet formålet med forslaget. Jeg har som udgangspunkt en

vis skepsis over for EU-programmer som Et Kreativt Europa

–

bl.a. kan jeg tvivle

på, om programmerne får opfyldt deres formål.

Nu ligger forslaget til et nyt Et Kreativt Europa-program imidlertid på bordet, og jeg

mener så, at det er vores opgave at få præget det i vores retning.

Det vil bl.a. sige, at vi skal skubbe på for, at det kun bliver projekter, der giver

merværdi og gør en forskel, der skal kunne få støtte af programmet.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side støtter

forslaget, eller det kompromis der kan opnås enighed om, idet Danmark i den

forbindelse:

under forhandlingerne støtter det overordnede formål med forslaget, der sigter

på at fremme europæisk samarbejde om kulturel og sproglig mangfoldighed og

kulturarv og øge de kulturelle og kreative sektorers konkurrenceevne.

lægger vægt på, at programmet går til aktioner og aktiviteter, der giver

europæisk merværdi, samt tager hensyn til forskelle mellem landene, f.eks. når

det gælder landestørrelse og sprogområde.

lægger vægt på, at drøftelserne om forslaget ikke foregriber forhandlingerne om

EU’s næste flerårige

finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for

Page 3

forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme er at realisere et samlet

udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU’s BNI.

arbejder for, at det kommende program forenkles både indholdsmæssigt og med

hensyn til programmets forvaltning.

[Pkt. 9 om rådskonklusioner om arbejdsplanen for kultur 2019-2021]

Mht.

punkt 9

om udkast til rådskonklusioner om en kulturarbejdsplan for 2019-

2021 kan jeg nævne, at den kommende arbejdsplan, som afløser den nuværende

plan, skal ses i forlængelse af bestræbelserne på at sætte kulturen højere op på EU’s

dagsorden.

Den plan, der tegner sig, har større volumen og flere elementer end de hidtidige

kulturarbejdsplaner

–

inklusive den nuværende plan.

Danmark har under forhandlingerne stået ret alene med hensyn til at begrænse

omfanget af planen med dens mange temaer, møder, konferencer mv., som alle

sigter på at give landene mulighed for at idé- og erfaringsudveksle på kulturområdet.

Og samarbejde på grundlag af den såkaldt åbne koordinationsmetode.

For mig giver det ikke god mening at bygge et stort apparat op for at videndele og

udveksle. Det behøver vi ikke vedtage en kulturarbejdsplan for at gøre. Og

spørgsmålet er, om alle de mange lande, som har ønsket at få en omfangsrig plan,

f.eks. har mulighed for at afsætte personressourcer til formålet

–

det må vi afvente

og se.

Indretningen af kulturområdet er og bliver en sag for medlemslandene selv. Det har

derfor for Danmark været vigtigt, at det klart fremgår i planen, at det er frivilligt for

de enkelte lande, om de vil deltage i arbejdsgrupper og møder eller ej.

[Pkt. 10 om rådskonklusioner om styrkelse af europæisk indhold i den digitale

økonomi]

Dagsordenens

punkt 10

omhandler rådskonklusioner om styrkelse af europæisk

indhold i den digitale økonomi.

Der er i udkastet til rådskonklusioner sat fokus på muligheder og hovedudfordringer

for Europas mediesektor samt kulturelle og kreative sektorer i den digitale økonomi.

Udkastet fokuserer på en række politikområder, som tilsammen udgør en ramme, der

kan bidrage til at sikre kulturel diversitet og mediemangfoldighed. Og til bedst mulig

udnyttelse af sektorernes økonomiske og kulturelle potentiale.

Udkastet adresserer en række politiske prioriteter på EU’s dagsorden. Det drejer sig

om fremme af diversitet, synlighed og innovation samt etablering af lige

Page 4

konkurrencevilkår. Og det drejer sig om øget tillid til informationsformidling og

kilder samt styrkelse af færdigheder og kompetencer.

Regeringen støtter konklusionsudkastets ambitioner. Det er vigtigt at skabe øget

politisk opmærksomhed om centrale politikområder, der kan bidrage til at sikre

europæisk indhold

–

samt distribution af indholdet

–

i den digitale økonomi.

[Pkt. 11 om politisk drøftelse af bekæmpelse af desinformation på internettet]

I tilknytning til den forventede vedtagelse af rådskonklusionerne lægges der som

omtalt i

punkt 11

op til en politisk drøftelse af medieaktørers rolle og bekæmpelse

af desinformation på nettet.

Jeg forventer at understrege vigtigheden af, at der generelt i forhold til at bekæmpe

desinformation og påvirkningskampagner er behov for både på nationalt som

europæisk plan at arbejde på tiltag af forskelligartet karakter. Der findes ikke én

enkelt løsning. Her vil jeg fremhæve betydningen af mediepluralisme og ”bløde

tiltag” såsom fremme af uddannelse, mediekendskab og kvalitetsjournalistik.

Jeg vil også nævne, at der i arbejdet skal tages højde for at sikre beskyttelsen af

menneskerettigheder

–

særligt retten til ytringsfrihed og pressefrihed. Her bliver det

interessant at se resultatet af Ytringsfrihedskommissionens arbejde. Dette arbejde

forventes afsluttet i første halvdel af 2019.

[Pkt. 12 Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes

regeringer, forsamlet i Rådet, om sportens økonomiske dimension]

På sportsdelen er der fokus på sportens økonomiske dimension.

Punkt 12

om udkast

til konklusioner tager således afsæt i, at sport spiller en vigtig rolle for Europas

økonomi i forhold til vækst, innovation og beskæftigelse på tværs af forskellige

sektorer.

Formandskabet har med sit udkast til konklusioner ønsket at sætte fokus på de

socioøkonomiske effekter, som sport har i samfundet, herunder i forhold til

folkesundhed, regional udvikling, integration, social sammenhængskraft mv.

Medlemsstaterne opfordres i den forbindelse til at overveje at udvikle

sammenlignelige systemer og metoder, som kan synliggøre sportens

socioøkonomiske dimension.

Det

er regeringens vurdering, at forslaget ikke er det mest centrale for EU’s

idrætssamarbejde, idet vi fra dansk side især har fokus på emner af

grænseoverskridende karakter, hvor EU-samarbejdet giver en klar merværdi. Det

omfatter f.eks. spørgsmål om matchfixing og antidoping.

Page 5

Regeringen mener samtidig ikke, at medlemsstaterne skal forpligtes til at udvikle

harmoniserede metoder på EU niveau. Men eftersom konklusionsudkastet

alene

lægger op til, at medlemsstaterne overvejer en harmonisering af metoder på EU-

niveau, kan vi bakke op om konklusionsudkastet.

[Pkt. 13. Store sportsbegivenheder som innovationsdrivere]

Punkt 13

om store sportsbegivenheder som innovationsdrivere skal ses i

forlængelse af det foregående dagsordenspunkt.

Formandskabets diskussionsoplæg tager således afsæt i, at store sportsbegivenheder

ikke alene har betydning for den lokale, regionale og nationale økonomi, men de har

også innovationsfremmende potentiale.

Udgangspunktet for oplægget er, at sport er en vigtig drivkraft for innovation, samt

at sportssektoren er tæt forbundet med teknologisk udvikling og kreativitet.

Fra dansk side har vi noteret os formandskabets ønske om at drøfte emnet, men vi

vurderer ikke, at det har umiddelbar relevans for EU’s idrætssamarbejde.

Jeg vil

derfor vinkle drøftelsen i en mere kulturel/sportsspecifik retning med fokus på store

sportsbegivenheders betydning for skabelse af fællesskab, oplevelser og forankring.

På den baggrund vil Danmark deltage i drøftelsen med udgangspunkt i nationale

erfaringer.

[Dansk punkt under ”eventuelt” om videresalg af billetter til kultur-

sportsbegivenheder]

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at jeg

–

som opfølgning på et samråd i Kulturudvalget

tidligere på året

– under ”eventuelt” vil rejse spørgsmålet

om forbrugerbeskyttelse

ved grænseoverskridende videresalg af billetter til kultur- og sportsbegivenheder

med fortjeneste for øje.