Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
1982877_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
6. december 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 19. november 2018, efter ønske fra Mogens Jensen
(S), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 37 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. november 2018 fra Dansk
Vegetarisk Forening vedr. nedlæggelse af pulje, som støtter ca. 200 almennyttige
foreninger, jf. KUU alm. del - bilag 40.
Svar:
Dansk Vegetarisk Forening spørger i deres henvendelse, hvorvidt Kulturministeriet
uden om Folketinget har nedlagt en almennyttig pulje og oprettet en ny.
Henvendelsen vedrører puljen til almennyttige formål, der er placeret i gruppe 3 i lov
om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri (udlodningsloven).
Jeg skal indledningsvis gøre opmærksom på, at det er en kommunikationsfejl, når
Slots- og Kulturstyrelsen har meddelt, at en tidligere almennyttig pulje er nedlagt og
erstattet af en ny. Faktum er, at jeg har ændret kriterierne for den almennyttige pulje i
udlodningslovens gruppe 3.
Det fremgår af udlodningsloven, at kulturministeren kan fastsætte retningslinjer for
fordeling af den almennyttige pulje i gruppe 3. Da puljen forventes at blive mindre som
følge af den nye udlodningsmodel, følger det af lovbemærkningerne, at kulturministeren
forventes at justere puljens ansøgning- og fordelingskriterier inden første fordeling efter
lovens ikrafttræden i januar 2018.
Puljen udgør i 2018 4,1 mio. kr. Det er mere end en halvering i forhold til 2017, hvor
puljen udgjorde 8,5 mio. kr. Samtidig er det samlede ansøgte beløb til puljen steget
markant de senere år. I 2017 blev der ansøgt for samlet 193,3 mio. kr. Udviklingen
skyldes bl.a., at der hidtil ikke har været en øvre grænse for, hvor meget der kan søges
om.
Dok. nr. 18/04236-3
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om kommentar til henvendelse af 13/11-18 fra Dansk Vegetarisk Foreningen, jf. KUU alm. del - bilag 40, til kulturministeren
1982877_0002.png
Side 2
Ændringen af puljekriterierne er således i overensstemmelse med intention i
udlodningsloven. Hensigten med de nye kriterier er at fokusere puljen og herved undgå
statslig dobbeltfinansiering, reducere administrationsomkostningerne og sikre bedre
sammenhæng mellem ansøgte beløb og puljens rådighedssum
og herved undgå meget
små tilskud.
Puljen er hidtil blevet fordelt til en bred vifte af almennyttige formål og har på nogle
områder været overlappende med andre statslige puljer. En del af midlerne er blevet
fordelt til driftslignende anskaffelser, som der også kan opnås tilskud til via
Kulturministeriets anden almennyttige pulje (en driftstilskudspulje placeret i
udlodningslovens gruppe 1).
Konkret er puljens støtteområder blevet indsnævret. Fremadrettet ydes der kun støtte
til områder, som ikke er dækket af andre statslige puljer, og som hører naturligt under
Kulturministeriets ressort. Det gælder Demokrati og Menneskerettigheder,
Kulturbevaring, Kulturforståelse og Modstandsfolk fra 2. Verdenskrig.
Omvendt ydes der fremadrettet ikke støtte til områderne Dyrevelfærd, Natur,
bæredygtighed og økologi, Nødhjælp og udviklingsbistand, Socialt arbejde i Danmark og
Sundhed, forebyggelse og handicap.
Andre nye væsentlige principper for fordeling af puljen er:
Puljen fordeles til egentlige projekter
Det afgørende er projektets formål (og ikke ansøgers formål)
Der kan kun søges inden for en fast beløbsramme (30.000-100.000 kr.)
Puljen udmøntes kun i år, hvor puljesummen udgør min. 2,0 mio. kr. (hvis
puljesummen er herunder, videreføres beløbet til efterfølgende år).
Jeg bemærker, at modstandsfolk fra 2. Verdenskrig fortsat gives særstatus på grund af
statens særlige historisk betingende forpligtelser over for denne gruppe. Det indebærer,
at denne gruppe fortsat kan søge tilskud til udflugter og enkeltstående arrangementer.
Når der laves nye puljekriterier, berører det uundgåeligt hidtidige tilskudsmodtagere.
Jeg vil dog benytte lejligheden til at understrege, at idet der er tale om en
ansøgningspulje, er der ikke nogen, der får frataget tilskudsmidler.
Jeg gør opmærksom på, at da det afgørende fremadrettet er projektets formål (og ikke
ansøgers formål) er ingen på forhånd udelukket fra at søge puljen.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at puljen fordeles af kulturministeren med godkendelse
af Folketingets Finansudvalg.
Mette Bock