Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
19. november 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 31. oktober 2018, efter ønske fra Mogens Jensen (S),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 25 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at regeringens besparelser på public service er så markante, at det
ikke er muligt for DR, således som der lægges op til i public service-kontrakten, at
levere grundlæggende public service og indhold, som kommercielle udbydere ikke
udbyder, når DR som følge af besparelserne er nødsaget til at lukke DR Radiodrama, jf.
”Radiodramaet er nær en sagablot” i Politiken den 29. oktober 2018?
Svar:
Som jeg tidligere har redegjort for på samråd i Kulturudvalget den 3. oktober og 24.
oktober 2018 hviler Medieaftalen for 2019-2023 i forhold til DR
og DR’s nye public
service-kontrakt for samme periode på to overordnede søjler.
For det første skal DR indholdsmæssigt gå fra at være en bred medievirksomhed til en
markant og samlende kulturinstitution med fokus på nyheder, oplysning, kultur, læring
samt indhold til børn og unge af høj kvalitet. I den forbindelse reduceres DR’s
økonomiske ramme med 20 pct. over årene 2019-2023. Der er behov for et tydeligere
DR, og DR skal derfor fokusere klarere på grundlæggende public service og dermed et
stærkere fokus på DR’s kerneopgaver.
For det andet skal DR tage afsæt i det øgede digitale brug ved distributionen af
DR’s
indhold. Det drejer sig om, at DR skal adressere den øgede digitalisering, danskernes
forandrede medievaner og generationskløften i mediebrugen.
De to søjler og reduktionen på 20 pct. er implementeret i DR’s nye public service-
kontrakt.
I den forbindelse anmodede jeg den 29. juni 2018 DR om input til den nye public
service-kontrakt, herunder et oplæg til, hvordan DR med udgangspunkt i medieaftalen
Dok. nr. 18/03962-4