Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
14. november 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 31. oktober 2018, efter ønske fra Mogens Jensen (S),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 24 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for TV2’s tilbud i forhold til tilgængelighed for personer med
handicap i dag, samt hvordan Medieaftale for 2019-2023 konkret skal forbedre
tilgængeligheden i forhold til TV2’s programmer, herunder om TV2 fremover vil sende
programmer med synstolkning.
Svar:
TV 2 DANMARK A/S er i den gældende public service-programtilladelse for 2015-2018
forpligtet til at styrke handicappedes adgang til indholdet på hovedkanalen TV 2, for
eksempel ved brug af talegenkendelsesteknologi, tekstning og tegnsprogstolkning samt
nye teknologier såsom oplæsning af tekstede fremmedsprogede programmer.
Tilladelsen indeholder en række konkrete krav til tekstning og tegnsprogstolkning af
programmerne på TV 2. TV 2 DANMARK A/S har i perioden desuden været forpligtet
til at gennemføre en undersøgelse af de økonomiske og praktiske muligheder for
oplæsning af tekstede fremmedsprogede programmer, samt for forsøg med
synstolkning.
TV 2 DANMARK A/S redegør årligt for opfyldelsen af public service-forpligtelserne i
deres public service-redegørelse.
TV 2 DANMARK A/S har i deres public service redegørelse for 2017 blandt andet
oplyst, at der blev tekstet 3.619 timers danskproducerede udsendelser på TV 2, enten
TTV-tekstet eller livetekstet. TV 2 DANMARK A/S oplyser, at de, udover at livetekste
programmer som Nyhederne, TV 2 Vejret og Sportsnyhederne, også livetekster direkte
debatudsendelser. Derudover livetekstes ekstraudsendelser med fokus på breaking
news, mens underholdningsprogrammer ikke bliver livetekstet.
Underholdningsprogrammer bliver dog TTV-tekstet, når udsendelsen genudsendes.
Dok. nr. 18/03959-2