Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
1966416_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
9. november 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 26. oktober 2018, efter ønske fra Mogens Jensen (S),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 21 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Mener ministeren, at Nationalmuseet kan løfte sin opgave som Danmarks
kulturhistoriske hovedmuseum, når museet som følge af regeringens årlige
nedskæringer på kulturområdet har været nødsaget til at beslutte, at industriens,
arbejdets og arbejderbevægelsens historie ikke længere skal være en del af museets
fremtidige indsamlings-, forsknings- og udstillingsopgaver?
Svar:
Jeg er opmærksom på, at den økonomiske situation kræver hårde valg og prioriteringer
på Nationalmuseet og på de øvrige kulturinstitutioner. Jeg har tillid til, at
Nationalmuseets beslutninger er foretaget ud fra en grundig vurdering af såvel de
faglige som de økonomiske aspekter.
Jeg skal i den forbindelse også understrege, at den danske model på museumsområdet
ikke lægger op til, at Nationalmuseets hovedmuseumsforpligtelse skal betyde, at
museet skal være landets førende museum på alle kulturhistoriske fagområder.
Tværtimod har vi en række statsanerkendte museer, der har landsdækkende ansvar på
forskellige fagområder. Det er mit indtryk, at der generelt er stor opbakning i
museumsverdenen til denne model, der bidrager til en ligeværdighed mellem statslige
og statsanerkendte museer.
Der er flere statsanerkendte museer, der arbejder med arbejdets, arbejderbevægelsens
og industriens historie
herunder Arbejdermuseet i København, Danmarks Tekniske
Museum i Helsingør og Danmarks Industrimuseum i Horsens.
Herunder kan det nævnes, at Danmarks Tekniske Museum i Helsingør og
Arbejdermuseet i København netop har fået et tilskud på tilsammen 1,3 millioner kr. til
Dok. nr. 18/03900-3
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om Nationalmuseet kan løfte sin opgave som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum m.m., til kulturministeren
Side 2
at koordinere og prioritere museernes arbejde med industrisamfundets kulturarv i et
landsdækkende perspektiv. Nationalmuseet arbejder samtidig på, at væsentlige dele af
udstillingerne fra Brede Værk kan videreføres på Danmarks Industrimuseum i
Horsens.
Mette Bock