Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
1961523_0001.png
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
1. november 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 4. oktober 2018, efter ønske fra Morten Marinus
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 2 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan DR vil leve op til public service-kontrakten ift.
idræt, hvor der fremgår at ”DR skal have en bred dækning
af smalle idrætsgrene og af
handicapidræt. Dækningen skal i øget grad vise alsidigheden i dansk idræt (flere og
mindre idrætsgrene samt den lokale/regionale idræt og idrættens samfundsmæssige
betydning). Der skal være alsidighed i dækningen i sportsnyheder, transmissioner og
dokumentarer.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra DR, der oplyser
følgende:
”DR
vil fremadrettet løfte sine public service-forpligtelser ift. sport og idræt i
transmissioner fra live-sportsbegivenheder samt i den løbende sportsdækning.
Dækningen vil fortsat ske på tv, radio og dr.dk. DR vil i valget af sportsrettigheder
samt i den løbende redaktionelle udvælgelse af sportsnyhederne sikre, at der kommer
en bred og alsidig dækning af den danske idræt, herunder også af smalle idrætsgrene og
handicapidræt.
DR har
med spare- og udviklingsplanen for 2019-2021, der følger af medieaftalen og
Public Service-kontrakten for 2019-2023 og den heri fastsatte økonomiske ramme
gennemført besparelser i den løbende sportsnyhedsdækning og på sportsrettigheder,
men DR har ikke fravalgt dækningen af bestemte idrætsgrene eller discipliner.
Besparelserne på sportsområdet betyder bl.a., at DR ikke længere vil vise daglige
sportsnyheder i forlængelse af nyhedsudsendelserne på tv. DR vil i stedet dække
Dok. nr. 18/03611-12
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvordan DR vil leve op til public service-kontrakten ift. idræt, til kulturministeren
Side 2
væsentlige sportsnyheder som en integreret del af de daglige radioaviser og TV-aviser,
hvor sportsnyheder vil indgå i den redaktionelle udvælgelse på lige fod med andre
nyhedshistorier. DR omlægger således sportsdækningen, så denne på samme vis som
andre stofområder indgår i DR’s øvrige aktualitetsflader. Derudover fastholder DR både
et ugentligt sportsmagasin på tv og ’LIGA’ som rene aktualitetsprogrammer kun med
sport, ligesom der på DRTV vil være redaktionelt udvalgte sportsdokumentarer.
Samtidig vil DR på radio
særligt på P3
fortsat dække sport og sætte fokus på
danske idrætsudøvere indenfor en bred vifte af sportsgrene, som det fx gøres i
udsendelsen ’LIGA’ på P3, hvor danske idrætsudøvere indenfor mange
discipliner giver
indsigt i og perspektiv på deres discipliner og virke.
Planen betyder endvidere, at dr.dk får en stor rolle i forhold til den daglige
journalistiske sportsdækning samt den løbende opdatering og resultatformidling. At
dr.dk får en større
rolle i DR’s nyhedsdækning på sportsområdet understøttes af, at
befolkningen
herunder den yngre del af befolkningen
i stigende omfang tilgår
nyhederne og resultatformidlingen på digitale platforme og fravælger dækningen på
flow-tv. På dr.dk vil DR desuden formidle en bred vifte af forskellige
sportsbegivenheder samt mindre idrætsgrene.
DR vil fortsat tilstræbe at erhverve rettigheder til store sportsbegivenheder som f.eks.
OL, hvor DR i 2020 dækker OL og De Paralympiske Lege. OL viser et bredt udvalg af
idrætsgrene og danske idrætsudøvere. DR vil også fortsat tilstræbe at erhverve
rettigheder, som f.eks. større slutrunder af særlig national interesse og begivenheder på
dansk grund, som det f.eks. var tilfældet, da DR i 2018 dækkede VM i sejlsport fra
Aarhus havn.
DR har herudover som mål at transmittere mere dansk landholdssport. DR vil derfor
sætte fokus på udvalgte landshold, der i dag kun i begrænset omfang dækkes af
medierne. Ved at dække landsholdene på tværs af radio, tv og dr.dk kan DR sikre en
større gennemslagskraft i dækningen af idrætsgrenene.”
Jeg kan henholde mig til det af DR oplyste.
Supplerende skal jeg bemærke, at det er op til DR at udfylde public service-kontrakten,
herunder udmønte kontraktens
krav om DR’s dækning af idræt. Det følger
af lov om
radio-
og fjernsynsvirksomhed, at DR’s bestyrelse er DR’s øverste ledelse og har det
overordnede programansvar, mens DR’s generaldirektør har det daglige programansvar
og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af DR.
Mette Bock