Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
7. november 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 26. oktober 2018, efter ønske fra Orla Hav (S), stillet
mig følgende spørgsmål, nr. 16 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelse fra Folkeuniversitetets Komitéstyrelse omdelt
som KUU alm. del
–
bilag 9 samt det materiale, der blev udleveret på foretrædet den
24. oktober 2018 og som er omdelt som KUU alm. del
–
bilag 17?
Svar:
Baggrunden for at ændre på Folkeuniversitetets struktur herunder tilskudsmodellen
var, at der var tale om et meget bureaukratisk system, som gav anledning til mange
konflikter i det øverste organ Folkeuniversitetsnævnet. Tilskudsmodellen var forholds-
vis kompliceret at gennemskue og gav anledning til vedvarende uenigheder i nævnet
om, hvilke elementer, der skulle indgå i beregningen af tilskud, samt vægtningen af de
mange forskellige elementer, efterregulering osv.
Der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe - hvor de forskellige dele af Folkeuniversitetet
var repræsenteret - som kom med anbefalinger om struktur og fordeling af tilskud. Det
blev efterfølgende omsat til en lovændring, hvor også ændringen af tilskudsmodellen og
principperne for beregning af de fremadrettede tilskud var beskrevet i lovforslagets
bemærkninger.
Formålet med ændringen af Folkeuniversitetets struktur var at forenkle organisationen
og tilskudsmodellen for i højere grad at sætte de enkelte enheder i Folkeuniversitetet fri
og i sidste ende styrke folkeuniversitetsvirksomheden. I den intention ligger også, at
enhederne får et årligt statstilskud, som ligger fast og er forudsigeligt uden efterregule-
ring, som ikke er opdelt i administration og drift, og som enhederne frit kan disponere
over, selvfølgelig inden for Folkeuniversitetets formål og de statslige regler. Der er såle-
des ikke tale om at dele af tilskuddet er reserveret til bestemte formål så som udvik-
lingsarbejde.
Dok. nr. 18/03891-3