Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2051071_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
Den 29. april 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 4. april 2019 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 121
(Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelserne fra Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab, som er omdelt som KUU alm. del
bilag 92 og 108.
Svar:
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab argumenterer i de vedlagte bilag for Den
Danske Ordbogs centrale betydning for brugerne af det danske sprog og
nødvendigheden af en løbende redigering af ordbogen.
Jeg er helt enig i, at sprogressourcerne på ordnet.dk, herunder Den Danske Ordbog, er
værdifulde redskaber for alle, der bruger det danske sprog.
Vedligeholdelsen og redigeringen udgør en væsentlig del af Det Danske Sprog- og
Litteraturselskabs (DSL) opgaver, og finansieringen af opgaven indgår derfor i den
driftsbevilling, som Kulturministeriet hvert år afsætter til institutionen på finansloven.
Det fremgår eksplicit af anmærkningsteksten til DSLs finanslovskonto, at tilskuddet
bl.a. ydes til driften af ordnet.dk. Desuden fremgår det af det vedlagte brev fra
daværende kulturminister Marianne Jelved, at Kulturministeriet afsatte midlertidige
bevillinger i 2014 og 2015 på hhv. 0,5 mio. kr. og 0,9 mio. kr. med henblik på at give
DSL tid til at omprioritere finanslovsmidlerne og sikre den varige drift af ordnet.dk.
Den 3-årige bevilling, som DSL henviser til i sit brev til Folketingets Kulturudvalg, blev
givet i forbindelse med finanslovsforhandlingerne 2017 med henblik på en særlig
indsats for at opdatere og udvikle ordnet.dk. Bevillingen udløber ved udgangen af 2019.
Med hensyn til DSLs forslag om at lade Kulturministeriet, Uddannelses- og
Forskningsministeriet samt Undervisningsministeriet fremadrettet yde samlet 3,5-4
Jour. nr.
Click here to enter text.
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til henvendelserne fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, til kulturministeren
Side 2
mio. kr. årligt til opdatering og udvikling af Den Danske Ordbog kan jeg oplyse, at
Kulturministeriet ikke aktuelt har frie midler til at prioritere en sådan permanent
forhøjelse. Jeg er heller ikke bekendt med, at de andre ministerier skulle have afsat
midler til et sådant formål.
Mette Bock