Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2044934_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
Den 11. april 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 22. marts 2019, efter ønske fra Jacob Mark, stillet
mig følgende spørgsmål, nr. 116 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren på baggrund af artiklen ”Historiske ruiner er i fare for at falde sammen”
fra Kristeligt Dagblad den 3. januar 2019 redegøre for, hvor mange af Danmarks ruiner,
der vil gå tabt, hvis ikke der bliver bevilget de nødvendige 10 millioner kroner til at
sikre bevaringen, samt hvor stort tabet af værdi vil være for samfundet i forhold til
investeringen i vedligehold?
Svar:
Slots- og Kulturstyrelsen prioriterer bevaringen af ruinerne inden for den givne årlige
bevilling på finansloven, og anvender midlerne der, hvor der er størst behov, og de gør
bedst gavn.
Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst mig om, at der ikke er datagrundlag for en præcis
vurdering af, hvor mange ruiner der vil kunne gå tabt, hvis ikke der bevilges 10 mio. kr.
årligt ekstra til at sikre bevaringen, eller hvor stort et tab af værdi det kan blive for
samfundet.
Jeg er meget tilfreds med, at det netop er lykkedes for regeringen at afsætte 8,7 mio. kr.
på det kulturelle udlodningsaktstykke 2019/2020, så Slots- og Kulturstyrelsen kan
styrke arbejdet med at vedligeholde ruinerne.
Mette Bock
Dok. nr. 19/00915-4