Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2046442_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
Den 15. april 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 22. marts 2019, efter ønske fra Bertel Haarder (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 115 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvor mange penge der er delt ud til frivillige foreninger og
idrætsforeninger via de forskellige puljer under Kulturministeriet siden
regeringsskiftet i 2015?
Svar:
Kulturministeriet har opgjort driftstilskud til foreninger og tilskud til foreninger fra
puljer, som administreres af Kulturministeriet, som er opgjort som tilskud fra
finansloven 2015-2018 og midler, som er bevilget i henhold til udlodningsloven (Lov nr.
1532 om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri af 19. december 2017).
Det bemærkes, at det direkte tilskud til foreninger er opgjort, som det samlede
driftstilskud til hovedorganisationen. Dette gælder f.eks. det samlede driftstilskud, som
fordeles til Danmarks Idrætsforbund fra udlodningsmidlerne. Dette driftstilskud
anvendes til såvel drift af hovedorganisationen, som tilskud til specialforbund og lokale
idrætsforeninger under specialforbundene.
Det bemærkes endvidere, at opgørelsen omfatter alle organisationer, der er registreret
som foreninger. Det har ikke været muligt at opgøre, i hvilket omfang de enkelte
foreninger er baseret på frivilliges indsats.
Kulturministeriet vurderer, at der i perioden 2015-2018 er fordelt ca. 2.876 mio. kr.
(2019-pl) fra finansloven, udlodningsmidlerne og satspuljemidlerne til idrætsforeninger
på Kulturministeriets område. Beløbet omfatter driftstilskud til Danmarks
Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, Sydslesvigs Danske
Ungdomsforeninger, Parasport Danmark, hestevæddeløbssporten, brevduesporten,
hundevæddeløbssporten og E-sport Danmark. Derudover omfatter beløbet tre puljer til
lokale foreninger under henholdsvis Danmarks Idrætsforbund, DGI og Danske
Firmaidrætsforbund samt omstillingsmidler til udmøntning.
Dok. nr. 19/00914-2
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om, hvor mange penge der er delt ud til frivillige foreninger og idrætsforeninger via de forskellige puljer under Kulturministeriet siden regeringsskiftet i 2015, til kulturministeren
Side 2
Kulturministeriet vurderer endvidere, at der i perioden 2015-2018 er fordelt ca. 838
mio. kr. (2019-pl) fra finansloven og udlodningsmidlerne til folkeoplysende foreninger
på Kulturministeriets område. Beløbet omfatter tilskud til Dansk Ungdoms Fællesråd,
til landsdækkende oplysningsforbund og til handicappedes deltagelse i folkeoplysende
virksomhed. Beløbet omfatter ligeledes to puljer til lokale foreninger under henholdsvis
Dansk Ungdoms Fællesråd og Oplysningsforbundenes Fællesråd.
Endelig vurderes, at der i perioden 2015-2018 er fordelt ca. 31 mio. kr. (2019-pl) fra
udlodningsmidlerne til kulturelle foreninger på Kulturministeriets område. Beløbet
omfatter tilskud til Danmarks Teaterforeninger, Sydslesvigsk Forening, Dansk
Kunstnerråd, Danske Døves Landsforbund, Danmarks-Samfundet, Dansk
Kultursamfund af 1910, Dansk Amatør Teater Samvirke, Amatørernes Kunst og Kultur
Samråd, Kulturhusene i Danmark og Kulturelle Samråd i Danmark.
I tillæg hertil bemærkes, at der fordeles tilskud til foreninger i Sydslesvig fra
finansloven § 21.91.01. Danske kulturelle anliggender i Sydslesvig.
Det bemærkes, at ovenstående oplysninger ikke er udtømmende for alle tilskud til
foreninger på Kulturministeriets område. Der uddeles tilskud fra en række ordninger
og puljer til foreninger, som arbejder med f.eks. landsdækkende almennyttige formål og
folkeoplysningsformål. Tilskud fra disse puljer og ordninger bevilges til både foreninger
og andre typer organisationer. Kulturministeriet opgør ikke, hvilken type organisation,
som de enkelte tilskud udmøntes til i de tilfælde, hvor organisationsformen ikke udgør
et kriterie for at modtage tilskud. Opgørelse heraf vil derfor kræve manuel gennemgang
af alle udbetalte tilskud.
Mette Bock