Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
26. marts 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 20. marts 2019, efter ønske fra Orla Hav (S), stillet
mig følgende spørgsmål, nr. 114 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Kan ministeren oplyse, om AVMS direktivet kun fokuserer på
abonnementsfinansierede streamingtjenester som Netflix, eller er
videodelingsplatforme og sociale medier mfl. også omfattet?
Svar:
Anvendelsesområdet for direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet)
er ved Europa-Parlamentets og Rådets ændringsdirektiv (EU) 2018/1808 af 14.
november 2018 udvidet fra at omfatte traditionelt tv og on-demand audiovisuelle
medietjenester såsom Netflix
til også at omfatte ”videodelingsplatformstjenester” såsom
YouTube.
Videodelingsplatformstjenester er kendetegnet ved at organisere indhold, men ikke at
have noget redaktionelt ansvar for indholdet. Sociale medietjenester anses som
videodelingsplatformstjenester
–
og dermed omfattet af direktivets anvendelsesområde
–
hvis levering af programmer og brugergenererede videoer udgør en væsentlig funktion
i den pågældende tjeneste.
Det reviderede direktiv overfører ikke direktivets regler for traditionelt tv og on-
demand audiovisuelle medietjenester til videodelingsplatformstjenester. I stedet kræver
direktivet, at udbydere af videodelingsplatforme indfører passende foranstaltninger, der
skal beskytte mindreårige mod skadeligt indhold og beskytte alle borgere mod indhold,
der tilskynder til vold eller had, eller hvis udbredelse udgør en strafbar handling i
henhold til EU-retten. Herudover indføres krav om, at audiovisuel kommerciel
kommunikation på videodelingsplatformstjenester er klart identificeret og opfylder et
sæt minimumskvalitetskrav.
Dok. nr. 19/00885-4