Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2025471_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
6. marts 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 20. februar 2019, efter ønske fra Orlav Hav (S),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 103 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere materialet med strukturforslag udleveret under foretrædet
den 20. februar 2019 fra Den Danske Filmskole om mistillidserklæring til Filmskolens
rektorat, jf. KUU alm. del - bilag 81?
Svar:
Indledningsvis vil jeg bemærke, at det i bilaget skitserede strukturforslag ikke er
udarbejdet af Den Danske Filmskole, men af elever på skolen i samarbejde med
Oplysningsgruppen, som består af en kreds af tidligere filmskoleelever og aktører fra
filmbranchen.
Forslaget skitserer en fremtidig sammensætning og opgaveportefølje for henholdsvis
filmskolens skoleråd, som findes i dag og studienævn, som i dag ikke findes på
filmskolen. Til generel orientering kan jeg oplyse, at alle Kulturministeriets
uddannelsesinstitutioner har skoleråd, men i modsætning til de andre, har Filmskolen
ikke i sit regelgrundlag (bekendtgørelse nr. 831 af 23. juni 2017 om Den Danske
Filmskole) hjemmel til oprettelse af studienævn. Formålet med et studienævn er at
sikre de studerendes og undervisernes medbestemmelse på og medinddragelse i
uddannelse og undervisning. Princippet for studienævnene under Kulturministeriet er,
at de består af et lige stort antal lærere og studerende, mindst tre repræsentanter fra
hver. I modsætning til et skoleråd er der i studienævn ikke deltagelse af hverken rektor
eller andre personalegrupper end lærere.
Der er to ting jeg har hæftet mig ved i elevernes strukturforslag: For det første fremgår
det, at eleverne ønsker, at studienævn og skoleråd skal have besluttende kompetence.
F.eks. står der om skolerådet, at det skal være
”skolens
højeste instans og har ved lov
reel indflydelse og medbestemmelse over organisation og drift af Den Danske
Dok. nr. 19/00565-3
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om kommentar til materiale udleveret under foretræde den 20/2-19 fra Den Danske Filmskole, til kulturministeren
2025471_0002.png
Side 2
Filmskole”.
Og om studienævnet, at det skal ”træffe beslutninger” vedr.
studieordninger, studieplaner og studiemiljø.
Jeg vil gerne sige meget klart, at jeg ikke er indstillet på at give hverken studienævn
eller skoleråd besluttende kompetence på Filmskolen. De studienævn og skoleråd, der i
dag findes på Kulturministeriets kunstneriske uddannelser er rådgivende ud fra et
princip om, at skolerne ledes af rektor - ikke af de ansatte og eleverne. Også filmskolen
ledes i dag af rektor med et rådgivende skoleråd, og sådan skal det naturligvis fortsat
være. Når det er sagt, er jeg positiv over for at oprette et studienævn på filmskolen, og
at inddrage skolens kollegiale organer i den dialog om skolens fremtid, som jeg har bedt
rektor Vinca Wiedemann om at lede, jf. mit svar på spm. 85. Men kompetence-
forholdene skal være klare.
Dernæst har jeg hæftet mig ved, at eleverne foreslår ikke færre end
otte studienævn
med hver to studerende, og at der i skolerådet foreslås at sidde tre studerende fra hver
af de otte uddannelser. Det synes jeg er et meget stort antal studienævn og
elevrepræsentanter i skolerådet i betragtning af, at det samlede antal elever på skolen
kun er 96. Det mener jeg ikke er hensigtsmæssigt. Det er rigtigt, at der mange steder
på universiteterne er et studienævn pr. uddannelse. Men også på universiteterne er der
andre studienævnskonstruktioner, afhængigt af de enkelte uddannelsers størrelse.
F.eks. findes der på TORS
1
, som er et institut under Københavns Universitet et
tværgående studienævn med fem studerende, som dækker 28
uddannelser/studieretninger, primært sproguddannelser med få studerende.
Den hjemmelsbestemmelse til studienævn, som jeg påtænker at indsætte i filmskolens
bekendtgørelse, vil som udgangspunkt være af samme karakter som den tilsvarende
hjemmel for de andre af Kulturministeriets kunstneriske uddannelser. Jeg forventer
snarest at kunne udsende bekendtgørelsesændringen i høring og vil ved den lejlighed
sende udkastet til Folketingets Kulturudvalg til orientering.
Mette Bock
1
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet