KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om, hvilke tilbud i form af f.eks. exitprogrammer eller lign. der er til personer, der ønsker at forlade et værdi- eller trosbaseret samfund, til børne- og socialministeren, kopi til kirkeministeren

Kirkeudvalget 2018-19 (1. samling)
KIU Alm.del
Offentligt

Kirkeudvalget 2018-19

KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 25

Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2019 - 1029

Doknr.

669866

Dato

20-02-2019

Folketingets Kirkeudvalg har d. 15. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr.

25 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (S).

Spørgsmål nr. 25:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder der er i den sociale lovgivning

for beskyttelse af børn mod enten forældrenes eller et trossamfunds interne

regler, hvis disse tilsidesætter børns almindelig ret til en tryg opvækst, under-

visning/skolegang eller til at bo sammen med sine forældre? Der henvises i øv-

rigt til KIU alm. del

– samrådsspørgsmål C, D og E.”

Svar:

En kommune har ansvaret for at sikre særlig støtte og hjælp til et barn eller en

ung efter serviceloven

uanset

årsagen til, at barnet eller den unge mistrives i

hjemmet herunder som følge af forældres manglende varetagelse af omsorgen

for barnet eller den unge.

Generelt gælder, at kommunen efter servicelovens § 146 har en pligt til at føre

tilsyn med de forhold, som alle børn og unge under 18 år i kommunen lever un-

der.

Kommunen bør føre tilsynet på en sådan måde, at der kan sættes ind med en

tidlig indsats i de tilfælde, hvor et barn eller en ung må formodes at have behov

for særlig hjælp og støtte.

Hvis kommunen - enten som led i deres generelle tilsynspligt med alle børn og

unge i kommunen eller på baggrund af en underretning - bliver opmærksom på

et barn eller en ung, der må antages at have behov for særlig støtte, så har

kommunen desuden pligt til at sikre, at der iværksættes en undersøgelse af

barnets eller den unges forhold efter servicelovens § 50 (en børnefaglig under-

søgelse).

Undersøgelsen og vurderingen af barnets eller den unges behov for særlig

støtte skal bero på en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns van-

skeligheder og behov.

Ansvaret for at sikre en afdækning af barnets forhold påhviler kommunen, som

uanset forældrenes reaktioner eller handlinger skal sørge for at afdække, om

barnet har brug for hjælp og støtte.

KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om, hvilke tilbud i form af f.eks. exitprogrammer eller lign. der er til personer, der ønsker at forlade et værdi- eller trosbaseret samfund, til børne- og socialministeren, kopi til kirkeministeren

En børnefaglig undersøgelse skal munde ud i en begrundet stillingtagen til, om

barnet eller den unge har brug for særlig støtte og i givet fald hvilken slags.

Afhængig af barnets eller den unges behov kan særlig støtte bestå i en række

forskellige typer af foranstaltninger bl.a. støtte i hjemmet, behandling, aflast-

ning eller anbringelse uden for hjemmet. Hvis kommunen finder, at barnets be-

hov eller udfordringer, som afdækket i den børnefaglige undersøgelse, ikke kan

løses ved fortsat ophold i hjemmet hos forældrene, kan kommunen således

træffe afgørelse om at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet. Hvis

forældremyndighedsindehaver og/eller den unge, der fyldt 15 år, ikke ønsker at

samtykke til en sådan anbringelse, så kan kommunen vælge at forelægge sa-

gen for børn- og unge-udvalget, der træffer afgørelse om tvangsmæssig an-

bringelse uden for hjemmet.

Med venlig hilsen

Mai Mercado