Folketingets Kirkeudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 2280
Doknr.
693142
Dato
30-04-2019
Folketingets Kirkeudvalg har d. 11. april 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 39
(alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 39:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke tilbud i form af f.eks. exitprogrammer eller
lign. der er til personer, der ønsker at forlade et værdi- eller trosbaseret sam-
fund?”
Svar:
Det følger af serviceloven, at kommunerne er ansvarlige for at tilbyde personer,
der opholder sig lovligt i landet, rådgivning, støtte og hjælp, når de har behov
for det og uanset årsagen til behovet.
Efter servicelovens kapitel 3 har kommunerne pligt til at sørge for adgang til
rådgivning, som bl.a. omfatter en generel rådgivning, familieorienteret rådgiv-
ning samt mere specialiseret rådgivning til personer med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Rådgivning af menne-
sker med særlige behov kan være afgrænsede enkeltstående rådgivningssam-
taler, eller det kan være længere forløb. Rådgivningen skal afpasses den en-
keltes behov og kan omfatte rådgivning om en række forskellige forhold som
f.eks. uddannelse, beskæftigelse, boformer og almene trivselsmæssige
spørgsmål.
Det fremgår af § 81 i serviceloven, at formålet med at yde støtte efter loven til
voksne med særlige sociale problemer er at sikre, at den enkelte får en sam-
menhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes be-
hov. Støtten skal blandt andet ydes med det formål at forebygge, at den enkel-
tes problemer forværres, understøtte den enkeltes muligheder for at fastholde
egne ressourcer eller fremme øget selvstændighed samt forbedre den enkeltes
sociale og personlige funktion og fremme inklusion i samfundet, herunder med-
virke til at øge den enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæfti-
gelse og sociale relationer.
Kommunens indsats skal således altid målrettes den enkelte persons individu-
elle behov. Det kan f.eks. indebære tilbud om gruppebaseret eller tidsbegræn-
set hjælp, omsorg eller støtte samt gruppebaseret optræning og hjælp til udvik-
ling af færdigheder efter servicelovens §§ 82 a og b. Kommunen kan desuden
1