KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/4-19 fra Frikirkenet vedrørende donationer, der overstiger 20.000 kr. og Kirkeministeriets vejledning til årsregnskab for trossamfund uden for folkekirken, til kirkeministeren

Kirkeudvalget 2018-19 (1. samling)
KIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Kirkeudvalget har ved brev af 9. april 2019 (KIU alm. del

–

spørgsmål 33) bedt

om min besvarelse af spørgsmål:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen af 8/4-19 fra Frikirkenet vedrø-

rende donationer, der overstiger 20.000 kr. og Kirkeministeriets vejledning til

årsregnskab for trossamfund uden for folkekirken, jf. KIU alm. del

–

bilag 50.”

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

Telefax 3392 3913

e-post

[email protected]

Akt nr.: 48271

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Jeg forstår henvendelsen fra Frikirkenet af 8. april 2019 (KIU alm. del

–

bilag

50) sådan, at Frikirkenet foreslår, at reglerne om anerkendte trossamfunds og

menigheders oplysninger om donationer i årsregnskabet ændres således, at

donationer, som modtages fra en eller samme donator, der enkeltvis eller sam-

let overstiger 20.000 kr., angives i intervaller fremfor i eksakte beløb.

Svar:

Jeg kan i den anledning oplyse, at kravet om, at anerkendte trossamfund hvert

år skal udarbejde og indsende et årsregnskab til Trossamfundsregistret og i

den forbindelse bl.a. skal give oplysning om donationer m.v., blev indført med

lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden for folkekirken (tros-

samfundsloven) og nu fremgår af lovens § 21 og de tilhørende bemærkninger

til lovforslaget.

Kirkeministeren er således i medfør af trossamfundslovens § 21, stk. 2, bemyn-

diget til at fastsætte nærmere regler om regnskabets udformning, revision, ind-

sendelse, offentliggørelse m.v., herunder om anvendelse af den digitale løsning,

som Kirkeministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening), samt frister

herfor.

I afsnit 2.8.4. i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om trossamfund

uden for folkekirken fremgik bl.a. følgende:

”Bemyndigelsen

tænkes endvidere anvendt i forhold til at fastsætte krav om

oplysning om donationer, jf. nedenfor.

----

Som nævnt tænkes bemyndigelsen også anvendt til at fastsætte mere speci-

fikke regler om pligt til, at regnskabet skal indeholde oplysninger om even-

tuelle donationer.

Det er således hensigten, at der i en bekendtgørelse vil blive fastsat regler,

hvorefter trossamfundet bliver forpligtet til i årsregnskabet at oplyse, hvor-

vidt trossamfundet i det foregående regnskabsår har modtaget en eller flere

donationer. Konkret vil det skulle oplyses, hvor stort det samlede beløb er,

ligesom det skal fremgå, om trossamfundet har modtaget en eller flere do-

nationer fra samme donator, der enkeltvis eller samlet overstiger 20.000 kr.

Dato: 25. april 2019

KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/4-19 fra Frikirkenet vedrørende donationer, der overstiger 20.000 kr. og Kirkeministeriets vejledning til årsregnskab for trossamfund uden for folkekirken, til kirkeministeren

ekskl. moms. Er det tilfældet, skal donators navn og adresse samt størrelsen

af donationen eller donationerne oplyses, medmindre der er tale om donati-

oner fra enkeltpersoner.

----

Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler, der for-

pligter trossamfundet til at oplyse, om trossamfundet det foregående regn-

skabsår har modtaget økonomisk støtte i form af lånegarantier eller lig-

nende og i så fald støttens samlede omfang.

Kirkeministeriet har i den forbindelse overvejet, om også indirekte uden-

landsk støtte f.eks. i form af oplysning om udenlandske religiøse forkyndere

bør fremgå af regnskabet.

Det er imidlertid Kirkeministeriets vurdering, at der kan opstå uhensigts-

mæssige afgrænsningsspørgsmål ved en forpligtelse til at skulle oplyse om

indirekte støtte i årsregnskabet. For så vidt angår udenlandske forkyndere,

vurderer Kirkeministeriet, at der med ansøgningsprocessen i udlændingelo-

vens § 9 f om udenlandske forkyndere er tilstrækkelig transparens og ind-

sigt med udenlandske forkynderes ophold i Danmark.”

Af bemærkningerne til lovforslagets § 21 fremgik bl.a. følgende om kravet om,

at trossamfundene hvert år skal udarbejde og indsende et årsregnskab til Tros-

samfundsregistret:

”Det er hensigten, at bestemmelsens stk. 1 skal skabe mere åbenhed og gen-

nemsigtighed omkring trossamfundenes økonomi og organisation.”

Akt nr.:

Side 2

Kravet om årlig regnskabsaflæggelse og oplysninger om donationer m.v. er re-

guleret i bekendtgørelse nr. 1283 af 15. november 2018 om Trossamfundsregi-

stret, som er udstedt i medfør af trossamfundslovens § 11 og 21, stk. 2.

Bestemmelserne om donationer fremgår af bekendtgørelsens §§ 17 og 18, der

har følgende ordlyd:

”§

17.

Årsregnskabet skal ud over at leve op til kravene for virksomheder

omfattet af regnskabsklasse A i årsregnskabsloven indeholde oplysninger

om det samlede beløb, trossamfundet henholdsvis menigheden har modta-

get i donationer i regnskabsåret. Som donationer anses kontantbeløb, bort-

set fra medlemskontingent, samt økonomisk støtte i form af lånegarantier,

varer, tjenesteydelser og fast ejendom m.v. Oplysninger om indirekte støtte i

form af frivilligt arbejde og udenlandske religiøse forkyndere skal ikke

fremgå af oversigten over donationer.

Stk. 2.

Årsregnskabet skal endvidere indeholde oplysninger om, hvorvidt

trossamfundet henholdsvis menigheden i regnskabsåret har modtaget en el-

ler flere donationer fra samme donator, der enkeltvis eller samlet overstiger

20.000 kr. ekskl. moms.

Stk. 3.

Årsregnskabet skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde indeholde oplysninger

om størrelsen af donationen fra den enkelte donator samt donators navn og

adresse, jf. dog 2. pkt. Donators navn og adresse skal dog ikke oplyses, hvis

der er tale om donationer fra enkeltpersoner eller enkeltmandsfirmaer.

Stk. 4.

Oplysninger om donationer skal indberettes i et særskilt bilag til års-

regnskabet, såfremt oplysningerne ikke fremgår af årsregnskabet.

§ 18.

Trossamfundet henholdsvis menigheden må ikke modtage anonyme

donationer som nævnt i § 17, stk. 2, fra andre end enkeltpersoner eller en-

keltmandsfirmaer. Modtager trossamfundet henholdsvis menigheden dona-

tioner i strid med 1. pkt., skal de returnere donationen til donator inden 30

dage efter modtagelsen.”

Trossamfundsloven blev som bekendt gennemført efter et grundigt udvalgsar-

bejde i Trossamfundsudvalget og med løbende inddragelse af alle anerkendte

og godkendte trossamfund, religiøse foreninger samt relevante høringsparter

og blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget den 7. december 2017.

Hensigten med indførelsen af kravet om årlig regnskabsaflæggelse og oplysnin-

ger om donationer m.v. var som nævnt at skabe mere åbenhed og gennemsig-

tighed omkring trossamfundenes økonomi og organisation. Det opnår man ef-

ter min vurdering bedst, hvis donationernes konkrete beløbsstørrelse oplyses.

Dette svarer også til den model, der er beskrevet i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, jf. citatet ovenfor.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at kravet om årlig regnskabsaflæggelse og oplysninger

om donationer m.v. er udformet i overensstemmelse med internationale regler

om religionsfrihed. Der stilles således efter § 17, stk. 3, i bekendtgørelsen ikke

krav om, at trossamfundet oplyser navnet på den enkelte donator, hvis der er

tale om donationer fra enkeltpersoner eller enkeltmandsfirmaer. Dette er be-

grundet i, at en sådan tvungen offentliggørelse af enkeltpersoners trosretning

vil udgøre et indgreb i de pågældendes religionsfrihed, jf. EMRK artikel 9, stk. 1.

Jeg har noteret mig Frikirkenets forslag og foretager mig ikke yderligere i den

anledning.

Jeg forstår endvidere henvendelsen sådan, at Frikirkenet finder sondringen

mellem frivilligt arbejde og tjenesteydelser misvisende og derfor foreslår, at

begrebet ”tjenesteydelser” udgår af

bekendtgørelsens § 17, stk. 1.

Akt nr.:

Side 3

Som det fremgår af afsnit 2.8.1.2., 2.8.3. og 2.8.4. i de almindelige bemærknin-

ger til forslag til lov om trossamfund uden for folkekirken, blev kravet om årlig

regnskabsaflæggelse og oplysninger om donationer bl.a. indført på grundlag af

anbefalingerne i

”Rapport

fra arbejdsgruppe om større gennemsigtighed med

udenlandske donationer til trossamfund m.v.”, som blev offentliggjort i forsom-

meren 2017.

Arbejdsgruppen blev nedsat på baggrund af den politiske aftale af 31. maj 2016

mellem den tidligere V-regering og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti om religiøse forkyndere, som søger at undergrave

danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser.

På side 17 og 18 i rapporten fremgår bl.a. følgende om afgrænsningen af øko-

nomisk støtte:

”Økonomisk støtte kan også omfatte andet end rene pengeoverførsler. Der

kan fx også være tale om økonomiske lån, lån af lokaler, donation af udstyr

eller, at personalet direkte er ansat af eller aflønnet af udenlandsk organisa-

tion eller stat.

Man kan her i et vist omfang drage en parallel til, hvordan økonomisk støtte

defineres i forhold til partistøtteloven. Her blev det i bemærkningerne (jf.

Folketingstidende 1994-95, tillæg B, s. 903-904) anført,

”at det er

vanskeligt

på en udtømmende måde præcist at angive, hvilke former for privat parti-

støtte, som ydes på anden måde end ved pengebeløb, der er omfattet af lovens

tilskudsbegreb … I vurderingen af, om en støtte i form af andet end pengebeløb

har karakter af tilskud i lovens forstand, må bl.a. indgå, om der er tale om en

ydelse, der sædvanligvis opgøres i penges værdi. Er der fx tale om en ydelse,

som den, der leverer ydelsen, normalt tager betaling for som led i en erhvervs-

mæssig virksomhed, eller må ydelsen på anden måde siges at substituere et

pengebeløb, taler det for at betragte ydelsen som tilskud i lovens forstand.”

Som nævnt i bemærkningerne til § 21 i forslag til lov om trossamfund uden for

folkekirken, jf. ovenfor, var hensigten med indførelsen af kravet om årlig regn-

skabsaflæggelse og oplysninger om donationer at skabe mere åbenhed og gen-

nemsigtighed omkring trossamfundenes økonomi og organisation. For at opnå

et retvisende billede af trossamfundenes økonomiske forhold er det i forhold til

donationer nødvendigt, at disse ikke alene afgrænses til rene pengeoverførsler,

men også omfatter økonomisk støtte i form af tjenesteydelser, lånegarantier og

fast ejendom. Denne brede afgræsning af donationsbegrebet har, som det frem-

går af citaterne ovenfor, støtte i lovforslagets almindelige bemærkninger og i

rapporten fra arbejdsgruppen om større gennemsigtighed med udenlandske

donationer til trossamfund, som lå til grund for kravet om, at der skulle gives

særskilte oplysninger om donationer i trossamfundenes årsregnskab. Det be-

mærkes i øvrigt, at ministeriet ved udformningen af § 17, stk. 1, i bekendtgø-

relse om Trossamfundsregistret har hentet inspiration fra den afgrænsning af

donationsbegrebet, der findes i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

I forbindelse med høringen om udkast til bekendtgørelse om Trossamfundsre-

gistret blev der bl.a. peget på vanskelighederne ved at prisfastsætte tjeneste-

ydelser og frivilligt arbejde og på, at der burde fastsættes nærmere retningslin-

jer for, hvordan ikke-kontante donationer (som varer og tjenesteydelser) vær-

diansættes.

Kirkeministeriet foretog på den baggrund en præcisering af bekendtgørelsen

således, at det nu fremgår af § 17, stk. 1, 3. pkt., at der ikke skal gives oplysnin-

ger om indirekte støtte i form af frivilligt arbejde.

Med hensyn til sondringen mellem tjenesteydelser og frivilligt arbejde er der i

Kirkeministeriets vejledning om udarbejdelse og indsendelse af årsregnskab

for anerkendte trossamfund nævnt en række eksempel på henholdsvis tjene-

steydelser og frivilligt arbejde.

Af vejledningen fremgår, at der med en tjenesteydelse forstås en arbejdsydelse

eller anden ydelse, hvor der ikke er tale om køb af en egentlig vare. Det, der ka-

rakteriserer en tjenesteydelse, er således, at der er tale om en arbejdsindsats,

som ikke resulterer i fremstilling af en konkret ting, men som kan prisfastsæt-

tes ligesom en vare. Er dette tilfældet, skal værdien af tjenesteydelsen angives i

årsregnskabet.

Akt nr.:

Side 4

Som eksempler på tjenesteydelser nævnes bl.a. den situation, hvor en hånd-

værker eller revisor løser konkrete håndværks- eller revisionsmæssige opga-

ver for trossamfundet. Det afgørende er her, at der ikke er tale om ansættelse

efter de generelle ansættelsesretlige regler, og at personerne ikke modtager

betaling for den rådgivning eller den håndværksmæssige opgave, der udføres.

I forhold til frivilligt arbejde nævnes, at frivilligt arbejde er en indsats, der for

det første er frivillig, hvilket vil sige, at aktiviteten udføres uden fysisk, retslig

eller økonomisk tvang. Derudover er frivilligt arbejde ikke lønnet. At frivilligt

arbejde ikke er lønnet udelukker dog ikke, at en frivillig person modtager godt-

gørelse for udgifter, vedkommende har i forbindelse med udførelsen af opga-

ven, for eksempel transport- og telefonudgifter. Eller at en person modtager et

symbolsk beløb for sit frivillige arbejde. Derudover skal arbejdet være til gavn

for andre end én selv og ens familie, og det skal være formelt organiseret.

Som eksempler på frivilligt arbejde, der ikke skal fremgå af oversigten over do-

nationer, nævnes det arbejde, som medlemmer af trossamfundets bestyrelse

udfører som led i deres bestyrelsesarbejde. Det kan f.eks. være regnskabsopga-

ver, som løses af et bestyrelsesmedlem som valgt kasserer. Frivilligt arbejde er

også, når medlemmer af trossamfundet f.eks. deltager i det kirkelige arbejde,

som oplæsere, korsangere m.v. uden at få betaling for det. Det kan f.eks. også

være, når medlemmer af trossamfundet udarbejder medlemsblad, plakater og

brochure eller står for vedligeholdelse af trossamfundets hjemmeside. Det vig-

tige er i den forbindelse, at der er tale om opgaver, som varetages, uden at der

er tale om en reel ansættelse med dertilhørende honorarudbetaling.

Som det tydeligt fremgår af vejledningen, er der ikke tale om en udtømmende

opregning af eksempler på tjenesteydelser ctr. frivilligt arbejde. Jeg er således

klar over, at der i trossamfund er en god tradition for et stort engagement, der

betyder, at medlemmerne deltager i praktisk frivilligt arbejde i forbindelse med

gudstjenester, kirkelige handlinger og andet kirkeligt arbejde, hvor medlem-

mer f.eks. laver kaffe, rydder op, synger i kor osv., men også frivilligt arbejde

f.eks. gennem deltagelse i arbejdsdage, hvor der udføres mindre reparationer

på trossamfundets bygninger eller gennem engagement i børneklub, seniorar-

bejde o. lign. Jeg mener, denne tradition kan rummes inden for bestemmelsen i

bekendtgørelsens § 17, stk. 1, 3. pkt., der udtrykkeligt fastslår, at frivilligt ar-

bejde ikke skal fremgår af oplysningerne om donationer.

Trossamfundene må derfor foretage en konkret vurdering af, om en konkret

ydelse er en tjenesteydelse eller frivilligt arbejde. I vurderingen af om en kon-

kret ydelse har karakter af en tjenesteydelse, hvis værdi skal prisfastsættes og

oplyses, må det bl.a. indgå, om der er tale om en ydelse, der sædvanligvis opgø-

res i penges værdi, om personen, der leverer ydelsen, normalt tager betaling

for ydelsen som led i en erhvervsmæssig virksomhed, eller om ydelsen substi-

tuerer et pengebeløb.

Hvis det i forbindelse med trossamfundenes regnskabsaflæggelse viser sig, at

der er behov for en yderligere tydeliggørelse af forskellen på frivilligt arbejde

og tjenesteydelser til brug for ovenstående vurdering, vil jeg naturligvis over-

veje en justering af vejledningen, men jeg bliver dog også nødt til at fastholde,

Akt nr.:

Side 5

at der som nævnt ovenfor i forbindelse med lovens behandling i Folketinget var

et ønske om en bred definition af donationsbegrebet.

Jeg vil afslutningsvis understrege, at kravet om årlig regnskabsaflæggelse og

oplysninger om donationer m.v. har været gældende, siden trossamfundsloven

trådte i kraft 1. januar 2018, og at de nærmere regler om regnskabsaflæggelsen

er fastsat i bekendtgørelse om Trossamfundsregistret, der trådte i kraft den 19.

november 2018. Kirkeministeriet orienterede om reglerne på et møde den 26.

november 2018, hvor alle anerkendte trossamfund, Danske Kirkers Råd, Musli-

mers Fællesråd og Frikirkenet var inviteret. Jeg mener derfor ikke, at der er

grundlag for at imødekomme Frikirkenets ønske om, at reglerne om oplysnin-

ger om donationer først skal have virkning fra 1. januar 2019.

Akt nr.:

Side 6

Mette Bock

/ Christian Stigel