Kirkeudvalget 2018-19 (1. samling)
KIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Kirkeudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
14. december 2018
Besvarelse af spørgsmål 12 alm. del stillet af udvalget den 16. novem-
ber 2018 efter ønske fra Christian Langballe (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for sagsforløbet vedrørende vindmølleprojektet
ved Børglum Kloster, herunder om der er udtrykt bekymringer for projek-
tet, og hvem bekymringerne i så fald er kommet fra?
Svar:
Erhvervsstyrelsen, der har ansvaret for varetagelsen af de nationale inte-
resser i kommunernes kommuneplanlægning på vegne af hele staten, har
oplyst følgende om sagsforløbet:
”Hjørring
Kommune har fremlagt forslag til kommuneplantillæg nr. 17
og lokalplan 900.811-L17 med høringsfrist den 26. september 2018 for
opstilling af 4 vindmøller nord for Børglum Kloster.
Tilsynet med og vurderingen af de forskellige nationale interesser foreta-
ges af de ansvarlige ressortministerier, som i høringsperioden for forslag
til kommuneplan eller et kommuneplantillæg kan anmode Erhvervsmini-
steriet om at fremsætte indsigelse, såfremt planen strider mod væsentlige
nationale interesser jf. planlovens § 29 stk. 1.
Erhvervsstyrelsen har på vegne af Forsvarsministeriet fremsat indsigelsen
mod kommuneplantillægget den 25. september 2018. Indsigelsen har den
virkning, at planforslagene først kan vedtages endeligt, når der er opnået
enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer, og indsigelsen er
frafaldet. Forsvarsministeriet har endvidere selvstændigt fremsat indsigel-
se mod forslag til lokalplanen jf. planlovens § 29 stk. 3. Indsigelserne er
begrundet i, at de planlagte vindmøller kan forstyrre Forsvarets radar i
området. Der skal derfor gennemføres en såkaldt
”simple assesment”,
som skal afklare, om vindmøllerne vil påvirke Forsvarets radar, og om en
sådan eventuel effekt kan undgås ved afværgende foranstaltninger.
Erhvervsstyrelsen har ikke modtaget anmodning om indsigelse fra andre
ressortministerier, herunder Kirkeministeriet og Kulturministeriet, og der
er ikke andre ministerier, der har gjort indsigelse mod kommunens for-
slag til lokalplan.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk