Indfødsretsudvalget 2018-19 (1. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
2031789_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 21. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 16
(Alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 16:
Er fremvisning af et statsborgerretsbevis en forudsætning for, at en nyligt natura-
liseret dansk statsborger kan ansøge om dansk nationalitetspas, eller vil det være
tilstrækkeligt, at statsborgeren henviser til det vedtagne lovforslag på Folketingets
hjemmeside, hvor statsborgerens navn fremgår?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, som har indhentet en udtalelse fra
Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan indledningsvis oplyse, at det er landets kommuner,
der udsteder pas til danske statsborgere, som opholder sig her i lan-
det. I forbindelse med modtagelse af en ansøgning om dansk pas,
skal kommunen sikre sig, at ansøgeren har dansk indfødsret.
Det fremgår af pasbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1337 af 28.
november 2013 om pas m.v.), at hvis en pasansøger ikke er kendt i
CPR-registeret, skal ansøgeren på anden vis dokumentere, at ved-
kommende har dansk indfødsret. Det fremgår tillige af pasbekendt-
gørelsen, at kommunen om nødvendigt kan afkræve pasansøgeren
nærmere dokumentation for vedkommendes danske indfødsret.
Rigspolitiet har i overensstemmelse med pasbekendtgørelsen fastsat
retningslinjer for, hvordan kommunen skal forholde sig, når en pas-
ansøger først senere i livet har erhvervet dansk indfødsret. Det frem-
går af retningslinjerne, at pasansøgeren skal dokumentere sin danske
indfødsret, f.eks. ved forevisning af statsborgerretsbevis.
8. februar 2019
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 1301
635817
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm., om ministeren kan be- eller afkræfte, at det kun rent undtagelsesvis er nødvendigt for en pasansøger at dokumentere sit danske statsborgerskab på anden vis end via de oplysninger, som kommunen har adgang til i CPR, til udlændinge- og integrationsministeren
Det fremgår tillige af retningslinjerne, at kommunen altid skal rette
spørgsmål til Udlændinge- og Integrationsministeriet, Indfødsrets-
kontoret, hvis der er tvivl om en ansøgers indfødsret.
Det er Rigspolitiets vurdering, at det af sikkerhedsmæssige årsager er
nødvendigt at kræve en sådan dokumentation. Det skyldes, at det ik-
ke nødvendigvis ud fra de oplysninger (navn og bopælskommune),
der fremgår af lov om indfødsrets meddelelse, er muligt at fastslå
med den fornødne sikkerhed, om en pasansøger er den person, der
har opnået indfødsret. Der kan således f.eks. være to eller flere per-
soner med det samme navn, som bor i den samme kommune.”
Inger Støjberg
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
2/2