Indfødsretsudvalget 2018-19 (1. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 5. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 23
(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 23:
Det fremgår, at det gældende naturalisationscirkulære, paragraf 3, stk. 3, at
»kravene om opholdsperiode, jf. kapitel 3, og karenstid efter eventuel
kriminalitet, jf. § 19, skal være opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det
pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget.«
Indebærer det, at en person, der har kendskab til, at den forventede
sagsbehandlingstid i ministeriet udgør eksempelvis 14-16 måneder, kan indgive
sin ansøgning 14 måneder, inden vedkommende opfylder opholdskravet og
forvente - forudsat at opholdet i Danmark ikke afbrydes af længere
udlandsophold - at blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis
ansøgeren i øvrigt opfylder cirkulærets betingelser?
Svar:
Det er bl.a. en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, at ansøger opfylder kravene om ophold, jf. cirkulæreskrivelsens
kapitel 3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler som udgangspunkt
ansøgningerne om indfødsret i den rækkefølge, som de kommer ind. Det betyder,
at der godt kan være sager, hvor en ansøger ikke opfylder kravet om ophold på
tidspunktet for ansøgningen, men som på grund af den aktuelle
sagsbehandlingstid i ministeriet opfylder betingelserne på det tidspunkt, hvor
sagen behandles.
Jeg kan supplerende oplyse, at ministeriet har iværksat en indledningsvis
screening af sagerne, som indebærer, at ansøgninger, hvor ansøger ikke opfylder
visse betingelser i cirkulæreskrivelsen, vil blive behandlet forlods. Opfyldelse af
opholdskravet er ikke blandt de betingelser, som der screenes for.
4. marts 2019
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2019 - 2377
653985
Side
1/2