Indfødsretsudvalget 2018-19 (1. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 5. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 24
(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 24:
Foretager ministeriets indfødsretskontor en indledende screening af nyindkomne
ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation med henblik på en
hurtig - negativ - afgørelse af visse typer af ansøgninger, hvor ansøgeren ikke
opfylder ét eller flere af naturalisationscirkulærets almindelige betingelser? I givet
fald ønskes oplyst, hvilke betingelser der fokuseres på ved screeningen, så der
gives et hurtigt afslag, og i hvilke tilfælde en ansøgning fortsat behandles i
ministeriet, selv om ansøgeren ikke på ansøgningstidspunktet ses at opfylde en
eller flere betingelser, men kan forventes at gøre det, når et lovforslag om
indfødsrets meddelelse på baggrund af sagsbehandlingen forventes vedtaget.
Svar:
Indfødsretskontoret behandler mange sager hvert eneste år. I 2018 blev der
eksempelvis indgivet omkring 6.300 ansøgninger om dansk indfødsret, og der blev
givet omkring 3.800 afslag, mens omkring 2.800 ansøgere blev optaget på lov.
Netop derfor har kontoret konstant fokus på sagsbehandlingen og på, om der kan
iværksættes nye arbejdsgange eller processer, herunder screeningsprocedurer,
som gør, at sagsbehandlingstiden nedbringes og sagsbehandlingen optimeres.
Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler som udgangspunkt
ansøgningerne om indfødsret i den rækkefølge, som de kommer ind.
Cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation indeholder
en række betingelser for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ud fra hensynet til sagsbehandlingen
af sagerne og sagsbehandlingstiderne foretaget en vurdering af, om der kan
foretages en screening allerede ved modtagelsen af ansøgningen af, om
ansøgerne opfylder visse af disse kriterier. Udlændinge- og Integrationsministeriet
har i den forbindelse vurderet, at der kan foretages en screening af, om
4. marts 2019
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2019 - 2378
653996
Side
1/2