Indfødsretsudvalget 2018-19 (1. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
2013804_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 21. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 14
(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 14:
Vil ministeren oversende en oversigt over, hvor lang den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid i Indfødsretskontoret vedrørende ansøgninger om
naturalisation har været pr. 1. januar i årene 2010-19?
Svar:
Indledningsvis skal det bemærkes, at Indfødsretskontoret i efteråret 2017 har
ibrugtaget et nyt sagsbehandlingssystem, F2, der skal erstatte det gamle Tjekliste-
system (TLS). Oplysninger til brug for besvarelsen er således baseret på
sammenstillede data fra to forskellige sagsbehandlingssystemer. Det bemærkes
endvidere, at det alene har været muligt at udarbejde et dataudtræk, der går
tilbage til afgørelser fra 2016 bl.a. som følge af overgangen til nye journalperioder
i TLS. Det vil således kræve en manuel gennemgang af mere end 5.000 sager at
fremfinde ældre data, hvilket jeg af ressourcemæssige grunde ikke har fundet
anledning til at iværksætte.
I nedenstående tabel fremgår udviklingen i den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid for sager om indfødsret ved naturalisation opgjort på årsbasis
for 2016, 2017 og 2018 samt for perioden 1. januar 2019 til 18. januar 2019.
Udvikling i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
Omregnet til
År
Antal dage
måneder*
2016
440
15
2017
520
17
2018
580
19
2019
580
19
Data er opgjort den 18. januar 2019.
*1 måned svarer til 30 dage.
8. februar 2019
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 1332
636200
Side
1/2
 IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvor lang den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Indfødsretskontoret vedrørende ansøgninger om naturalisation har været pr. 1. januar i årene 2010-19, til udlændinge- og integrationsministeren
Som det fremgår af tabellen, er der i perioden 2016 til 2019 sket en stigning i den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Stigningen afspejler bl.a.,
at
Indfødsretskontoret siden efteråret 2017 har fokuseret på at afgøre kontorets
ældste sager. I takt med, at der træffes afgørelse i de ældste sager, vil den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid alt andet lige stige. Det skyldes, at den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid udregnes på baggrund af
afsluttede
sager.
Det bemærkes i den forbindelse, at en væsentlig del af kontorets ældste sager er
såkaldte sygdomssager
–
det vil sige sager, hvor ansøger på grund af sygdom
søger om dispensation fra et af kravene i indfødsretsaftalerne. Kontoret har bl.a. i
en række sygdomssager indhentet supplerende lægelige oplysninger fra
ansøgerne efter beslutning herom fra Folketingets Indfødsretsudvalg som følge af
Udlændinge- og Integrationsministeriets politianmeldelse af to konkrete
speciallæger. Kontoret har fortsat fokus på at få nedbragt antallet af de ældste
verserende sager
Det kan endvidere oplyses, at Folketingets Indfødsretsudvalg på udvalgsmøder
den 30. august 2017, 1. februar 2018 og 30. august 2018 er blevet orienteret om
bl.a. udviklingen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, baggrunden herfor og
om, hvordan Indfødsretskontorets driftsmæssige prioritering om at få afsluttet
kontorets ældste sager vil påvirke den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 46 (alm. del) stillet af
Indfødsretsudvalget i folketingsåret 2017/18.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed,
idet udlændingesystemerne, som Indfødsretskontoret benytter, er opbygget som
journaliserings- og sagsbehandlingssystemer og ikke som egentlige
statistiksystemer.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2