Indfødsretsudvalget 2018-19 (1. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
2013803_0001.png
Indfødsretsudvalget 2017-18
IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 15. marts 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 46 (alm.
del) efter ønske fra Stine Brix (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 46:
Hvordan har udviklingen i sagsbehandlingstiden i sager om indfødsret ved natura-
lisation været siden besvarelsen af IFU alm. del- spørgsmål 54 (folketingsåret
2015-16), og hvad er baggrunden for udviklingen?
Svar:
Indledningsvis skal det bemærkes, at Indfødsretskontoret i efteråret 2017 har
ibrugtaget et nyt sagsbehandlingssystem, F2, der skal erstatte det gamle Tjekliste-
system (TLS). Oplysninger til brug for besvarelsen er således baseret på sammen-
stillede data fra to forskellige systemer.
I nedenstående tabel fremgår udviklingen i den gennemsnitlige sagsbehandlings-
tid for sager om indfødsret ved naturalisation opgjort på årsbasis for 2016 og 2017
samt for perioden 1. januar til 16. marts 2018.
Udvikling i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
Omregnet til
År
Antal dage
måneder*
2016
440
15
2017
520
17
2018
640
21
Data er opgjort den 16. marts 2018.
*1 måned svarer til 30 dage.
9. april 2018
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 4769
394168
I besvarelsen af IFU alm. del
spørgsmål 54 (folketingsåret 2015-16) fremgår det,
at ansøgerne på daværende tidspunkt blev oplyst om en forventet sagsbehand-
lingstid på 14-16 måneder. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for samtlige
sager afgjort i 2016 udgjorde, som det fremgår af tabellen, i alt 15 måneder.
Som det fremgår af tabellen, er der i perioden 2016 til 2018 sket en stigning i den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Stigningen afspejler bl.a., at Indfødsretskon-
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvor lang den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Indfødsretskontoret vedrørende ansøgninger om naturalisation har været pr. 1. januar i årene 2010-19, til udlændinge- og integrationsministeren
toret siden efteråret 2017 har fokuseret på at afgøre kontorets ældste sager. I takt
med, at der træffes afgørelse i de ældste sager, vil den gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid alt andet lige stige. Det skyldes, at den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid udregnes på baggrund af
afsluttede
sager.
Det bemærkes i den forbindelse, at en væsentlig del af kontorets ældste sager er
såkaldte sygdomssager. En række af disse sager har, som følge af indgåelsen af
den gældende indfødsretsaftale i 2015, afventet udformningen af en ny standard-
lægeerklæring. Herudover har kontoret i en række sygdomssager indhentet sup-
plerende lægelige oplysninger fra ansøgerne efter beslutning herom fra Folketin-
gets Indfødsretsudvalg som følge af Udlændinge- og Integrationsministeriets poli-
tianmeldelse af to konkrete speciallæger.
Det kan endvidere oplyses, at Folketingets Indfødsretsudvalg på udvalgsmøder
den 30. august 2017 og 1. februar 2018 er blevet orienteret om bl.a. udviklingen i
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, baggrunden herfor og om, hvordan Ind-
fødsretskontorets driftsmæssige prioritering om at få afsluttet kontorets ældste
sager vil påvirke den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med en vis usikker-
hed, idet udlændingesystemerne, som Indfødsretskontoret benytter, er opbygget
som journaliserings- og sagsbehandlingssystemer og ikke som egentlige statistik-
systemer. Der tages på den baggrund forbehold for eventuelle registreringsfejl.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2