Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
1968973_0001.png
MINISTEREN
Grønlandsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
15. november 2018
2018-5717
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Grønlandsudvalget har i brev af 26. oktober 2018 stillet mig følgende spørgs-
mål (GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 8:
EU har gennemført en høring, som viser, at 84 pct. af de adspurgte EU borgere
ønsker at afskaffe sommertid. Det er nu op til medlemslandene, herunder
Danmark, og Europa parlamentet at tage stilling til, om sommertid skal afskaf-
fes. Grønland vedtager selv sommertid og gjorde det senest i 2009. Grønland
fastsætter dog ikke regler for forsvarsområdet omkring Pituffik og Danmarks-
havn. Hvis man i Danmark afskaffer sommertid, bliver dette så også gældende
for Pituffik/Thule Air Base og Danmarkshavn? Har Regeringen være i dialog
med Naalakkersuisut om, hvad Grønlands ønsker er i den henseende, og her-
under vurderet behovet for at koordinere med Grønland, såfremt Danmark
afskaffer sommertid?
Svar:
Kommissionen fremlagde den 12. september 2018 forslag om at afskaffe de
sæsonbestemte tidsomstillinger og ophæve direktiv 2000/84/EF.
Som bemærket, har Grønland, jf. hjemmestyrelovens § 7, jf. 4, overtaget ansva-
ret for regelfastsættelse om sommertid, hvorfor fastsættelse af regler vedrøren-
de sommertid i Grønland, jf. lov nr. 817 fra 12. december 1989 er et grønlandsk
anliggende. Grønland vil derfor ikke blive omfattet af den danske lovgivning
om sommertid.
I forbindelse med behandling af Kommissionens forslag om afskaffelse af de
sæsonbestemte tidsomstillinger, hvor Transport-, Bygnings- og Boligministeri-
et foretog en høring af det danske samfund, fandt man det også relevant at høre
det grønlandske selvstyre om spørgsmålet, idet Grønland som bekendt har
valgt at ensarte sin lovgivning om sommertid, så den stemmer overens med de
danske regler om sommertid.
Grønlands Selvstyre modtog derfor en høring af forslaget den 13. september
2018 via EU-specialudvalget for Transport, Bygning og Bolig, ligesom at det
grønlandske selvstyre modtog en separat høring den 20. september 2018.
GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om Regeringen har være i dialog med Naalakkersuisut om, hvad Grønlands ønsker er, såfremt Danmark afskaffer sommertid, til transport-, bygnings- og boligministeren
1968973_0002.png
Det Grønlandske Departement for Boliger og Infrastruktur meddelte den 27.
september 2018, at man ingen bemærkninger havde til forslaget.
Såfremt Kommissionens forslag bliver vedtaget, og der skal udarbejdes nye
eller reviderede regler om sommertid, vil det grønlandske selvstyre blive orien-
teret på behørig vis.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen